www.vardekommune.dk    www.regionsyddanmark.dk
ForsideNyhederKvongpostenErhvervAktiviteterForeningerOm KvongBørnebyGalleri
BogbusEngparkKirkeLokalhistoriskKvong i talByfornyelseKvong.dkByggegrundeBredbåndBestil velkomstfolderBestil sognefilmCykelstiBusrute
 

GRØN BYFORNYELSE KVONG


Kvong Sogneforening har i samarbejde med Kim Beier lavet en plan for, hvordan vi kan forny vores landsby.

Formålet har været at skabe et sammenhængende miljø gennem hele byen. Det grønne miljø skulle gerne medvirke til bedre trivsel og livskvalitet for alle beboere i Kvong. Vi ønsker desuden at få besøgende og gennemkørende til at lægge mærke til stedet, så de vender tilbage.

Vi har inddelt projektet i etaper. Etape 1 er plantning af træer og bøgepur, såning af græs, og etablering af indsnævringer af kørebanen i begge ender af byen. (Eller en anden form for markering af byens start og slut.)

Lodsejerne er blevet orienteret om projektet, og vi respekterer selvfølgelig deres tilkendegivelser i sagen. Desuden hører vi gerne alle bemærkninger eller øvrige forslag, som andre måtte have til projektet.

Såfremt der er andre beboere langs Langgade (Kvongvej inden for byskiltet) der måtte være interesseret i at få plantet træer langs vejen, vil vi meget gerne tage det med i projektet.

Vi har søgt LAG Varde om støtte og har fået bevilget kr. 50.000fra EU og Fødevareministeriet. Desuden har vi flere fondsansøgninger ude, og håber på yderligere støtte.

Projektet forventes gennemført i 2010.

Vi har søgt Varde Kommune om tilladelse til gennemførelse. Ligeledes har vi spurgt til, hvordan den cyklende trafik kan sikres bedst muligt.

Vi tror på at dette projekt, sammen med øvrige igangværende initiativer i byen, vil danne et solidt grundlag for et fortsat positiv udvikling i Kvong Sogn.

22.05.2010:
Jyllandspostens Fond har givet tilsagn om at støtte projektet med kr. 15.000.
 
10.11.2011:
Sydbank Sønderjyllands Fond har givet tilsagn om at støtte projektet med kr. 5.000.

20.11.2011:
Indlæg i Kvongposten Dec. udgave:

Vi er nu ved at lægge sidste hånd på projektet Grøn Byfornyelse. Vi er særdeles godt tilfredse med resultatet og har fået mange positive tilkendegivelser. Vi finder det derfor på sin plads, at takke alle involverede parter, herunder de lodsejere, der har bakket op om projektet og dermed har fået det til at virke meget mere gennemført.
En særlig tak til Kim Beier, Rohde AS, for udarbejdelse af flot tegningsmateriale, for særdeles billige priser på træer og planter, m.m. samt for din koordination af arbejdet i forbindelse med plantningen og forberedelsen hertil. Det har været en kæmpe hjælp for sogneforeningen, at kunne trække på professionel hjælp fra dig.
Tak til vore gæve ”plantere”, der har stået klar, så snart der er blevet kaldt. Ifølge vore oplysninger har følgende været i gang: Svenning Hansen, Johannes Høj, Svend Åge Jeppesen, John Kruse, Viggo Nielsen, Jens Nielsen, Verner Møller, Aksel Ravn, Bjarne Karlsen samt Lissy og Gunnar Nielsen. En særlig tak til Gunnar Nielsen, fordi du har påtaget dig at lede og fordele arbejdet ?.
Tak til dem som har fældet træer, og til Erik Gram for at rydde og planere ved Hjørngårdsvej, plus til dem, som kørte rødder væk.
Der vil blive sat flagstænger op i hver ende af byen, samt ved Neder Hallumvej og ved Gl.Kvongvej. Vi håber at kunne hejse flaget 1. søndag i advent ?.
Uanset ovenstående flotte engagement fra frivillige er projektet et dyrt projekt. Vi har søgt og fået økonomisk støtte fra EU og Fødevareministeriet via LAG Varde, JyllandsPostens Fond og Sydbank Sønderjyllands Fond. Desuden håber vi på støtte fra endnu 2 fonde. Tusind tak for støtten!
Sluttelig tak til dem, som har påtaget sig hvervet med at slå græs og vedligeholde arealerne.
Selvom vi nu officielt slutter projektet, håber vi på løbende at kunne fortsætte med at forskønne vor landsby. Så har du ideer hertil, hører vi gerne fra dig.

21.12.2011:
Lunde-Kvong Andelskasse og Sparekassen for Nr. Nebel og Omegn støtter projektet med kr. 25.000.

Henvendelser bedes rettet til Kvong Sogneforening:

Kirsten Kristiansen, tlf. 75254165, post@kvong.dk

Torben Mikkelsen, tlf. 75256645, langhede@mail.dk

Jørgen Jensen, tlf. 75254344, BenteTang@dbmail.dk

Gitte Bernt Jensen, tlf. 78784313
kvonglanghede@dbmail.dk

Alice Hjørngaard , tlf. 75254027, hjorngaard@dbmail.dk