15-09-11 | kl. 14.50
Se salgsoplysninger om grundene her >>
21-10-10 | kl. 13.40
Orientering fra Varde kommune.
Den tidligere udstykningsplan er revideret da kommunen har vurderet at de tidligere grunde på 600 - 700 m2 ikke er salgbare. Dette er det nye forslag.Hjørngårdsvej var prioriteret som det 5. område til udstykning 2010, men da de skal holde budgettet, er det blevet konstateret at byggemodningen ikke kan iværksættes i 2010, men i stedet taget med i prioriteringen for 2011.
Parcel nr. 8 vil formentlig ikke blive udbudt sammen med de øvrige grunde, da den er en del af det grønne område.
Klik her for at se mere på museets hjemmeside>>
Museet
Onsdag d. 20. oktober holdt Varde Museum ”Åben udgravning” ved udgravningspladsen langs Hjørngårdsvej. Arkæologerne har fundet rester af i alt tre bindingsværksgårde fra 1100- eller 1200-tallet. Det er dog usikkert, om de har ligget der samtidig. Desuden er der dukket en dyrefold op fra omtrent samme tid. Den har sandsynligvis fungeret som indhegning for det kvæg, der blev ført nordfra og ned mod Tyskland, hvor det skulle sælges. Undervejs er dyrene blevet gennet ind i folde som denne, hvor de har tilbragt natten. Selvom der har dannet sig en grøft på ydersiden, hvorfra jorden til jordvolden er taget, har voldens vægge ikke været tilstrækkeligt høje til, at man har kunnet lade dyrene passe sig selv. Det har derimod været nødvendigt at holde vagt natten over, så ingen af kreaturerne gik over volden.
Så meget om middelalderfundene! Men der er også blevet fundet endnu ældre sager. De daterer sig til tiden omkring 500 f.Kr. Det drejer sig blandt andet om en slags gruber, altså huller, som man har gravet, fordi man har skullet bruge ler til at fremstille husgeråd. Siden er hullerne blevet fyldt med affald. Det ler, man har gravet ud af gruberne, blev ofte brugt til at lave kar, krukker eller kander, og faktisk har arkæologerne fundet hele to keramikovne, hvoraf den ene må være styrtet sammen på et tidspunkt, mens man var i færd med at brænde noget husgeråd. I hvert fald fandt man oven over ovnen hele 7 kilo ødelagt lertøj, der ikke var brændt ordentligt. Det tyder altså på, at man kort efter ovnens kollaps har gravet dens indhold ud for at tjekke, om der var noget af indholdet, der kunne bruges.
Arkæologerne har desuden fundet en mængde kogstensgruber, der udgjorde den tids Webergrill. I Gruberne opvarmede man sten, som siden kunne bruges som grill”kul”.
Endelig er der dukket en jernudvindingsovn op.
Alt dette tyder på, at der på stedet har været et lille selvforsynende samfund, som har kunnet overleve i adskillige århundreder. 
Byggegrunde til salg - revideret 17.09.2010
Hjørngårdsvej ligger nabo til skolen, børnehaven og idræts-faciliteterne. Vejen er stille og lukket uden unødig trafik. Der er grønt område og udsigt til åbne marker mod syd. Derfor vil grundene (pilen på billedet peger mod nord) være et attraktivt sted at bygge dit nye parcelhus.
Kontakt:
Kirsten Kristiansen, westspeed@dbmail.dk, tlf. 75254165
Alice Hjørngaard, hjorngaard@dbmail.dk, tlf. 75254027
eller Varde kommune.

