www.vardekommune.dk    www.regionsyddanmark.dk
ForsideNyhederKvongpostenErhvervAktiviteterForeningerOm KvongBørnebyGalleri
NYHEDSARKIV16-09-12: Opstart BillardNyt fra Støtteforeningen04-11-12: Nyt fra Kvong Friskole28-11-12: Nyt fra menighedsrådet28-11-12:: Grønt flag16-12-12: Nyt fra Kvong Friskole11.02.13:Skolefest 201320-02-12: Børnehaven opretter førskolegruppe20-02-13: Nyt fra Friskolen20-02-13: Aktiv Kvong halverer kontingentet20-02-13: KIF har opstillet kaffeautomat i Akvitetshuset24-02-13: Kvong Præstegårds fremtid25-02-13: Gratis folkedans i Lunde11-03-13: Nyvalgt bestyrelse i Kvong Forsamlingshus29-09-13: Støt Friskolen17-10-13: Nyt Spinningshold18-11-13: Nyt fra børnehaven18-11-13: Vildsvin på Melheden27-11-13: Lars Lilholt i Kvong05-12-12: Jul i børnehaven10-12-13: Nyt fra Ungdomsklubben22-12-13: Nyt fra Blåbjerg BK22-12-13: Information om "Tilflytterservice"19-01-14: Nytårshilsen fra Børnehaven01-02-14: Ny facebookside Kvong Børneby19-02-14: Nyt grønt flag til børnehaven19-02-14: Nyt fra friskolen23-03-14: Aktiv Kvong orienterer23-03-14: Kvong Børnehave siger tak!21-05-14: Kvong Menighedsråd informerer31-07-14:Salg af præstegården05-08-14: Varde Kommune - bosætning

Arkiverede nyheder



-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

19-03-13 | kl. 22.15 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Kødsalg - Kødsalg - Kødsalg

Så er tiden inde til at få fryseren fyldt op til grill sæsonen

Se bestillingsseddel, som er vedlagt KvongPosten!

Vi håber rigtig mange vil benytte sig af muligheden for køb af lækker magert kød

HUSK sidste frist for bestilling er den 14. april.

Mvh Støtteforeningen

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

23-08-12 | kl. 18.45 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Nyt fra Friskolen

Morgensamling er fremover i multihuset. Vi synger, beder fadervor og hører spændende historie fra det virkelige liv eller fantasiens verden. Der er morgensamling hver morgen klokken 8,25. Den varer ca. 20 minutter og alle er meget velkomne. Den første tirsdag i hver måned gør vi lidt ekstra ud af vore gæster og serverer kaffe. Så tag naboen under armen og kom til morgensamling på friskolen!

HUSK AT SÆTTE KRYDS I KALENDEREN DEN 5. OKTOBER - VI HOLDER HØSTFEST!

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

22-08-12 | kl. 19.20 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Dans i gymnastiksalen?

Der har været en forespørgsel om dans til vinter.

Det er lykkedes os at få Alex, fra Vild med dans herover, eller en anden fra Randi`s Dans, hvis der ellers er opbakning til det.

Den eneste dag de kan komme, er om torsdagen. De kan undervise både i disco, hiphop og pardans.

Men vi er nødt til at vide lidt om hvor mange der vil med, så mail eller ring, hvad enten du er barn eller voksen, og sig hvad du vil deltage i, så ser vi hvad der sker.

Mailadresse er hmkkvorup@dbmail.dk eller tlf 26 28 53 07

Mvh Hans Møller Kristensen 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

09-09-12 | kl. 16.00 - Redigeret af Alice Hjørngaard

Gymnastik

Så er vi klar til en ny gymnastiksæson. Vi tilbyder Forælder/barn gymnastik, Puslinge drenge og piger, 0.-3.-klasse piger, 0.-3.-klasse drenge, 4. klasse og op drenge og piger, ”Sved på panden” (grundtræning og styrketræning for kvinder) og Zumba.

Igen i år tilbyder vi zumba to gange om ugen, og man kan stadig ”flekse” mellem holdene hvis man bliver forhindret en aften.

Tilmelding og betaling sker via www.kvong.dk / Foreninger / Idrætsforening. Klik evt. her >>

”Sved på panden” bliver oprettet ved min.10 tilmeldte, zumba bliver oprettet ved min. 12 tilmeldte pr. hold.

Træningstidspunkter med start i uge 38:

Forældre/børn: Mandage fra 17.00 - 17.45  Leder: Søren Brydsø

Puslinge: Tirsdage fra 16.15 - 17.00  Leder: Marianne Juhl, Tilde Krarup og Camilla Beier

0 - 3 kl piger: Torsdage fra 16.00 - 17.00  Leder: Annemette Mortensen, Anne Jensen, Rikke Gade og Charlotte Hedevang

0 - 3 kl drenge: Mandage fra 16.00 - 17.00  Leder: Tanja Helligsø, Jannie Møller Kristensen, Jytte Mortensen og Peter Sørensen samt Søren Jeppesen én gang pr. måned

4 kl og op: Tirsdage fra 17.00 - 18.15  Leder: Debbie Madsen og Katrine Krarup

Sved på panden: Tirsdage fra 20.00 - 21.00  Leder: Jonna Hedevang og Lene Højris

Zumba: Tirsdage fra 19.00 - 20.00 og Torsdage fra 20.00 - 21.00  Leder: Ellen Roesgaard

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

22-08-12 | kl. 13.20 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Årets Navn i Kvong 2012

Årets Navn i Kvong findes ved, at alle foreninger hver især peger på en person, der har gjort en usædvanlig stor indsats for sognet i årets løb. Den som flest peger på, får titlen.

I år er der mange, der har gjort en stor og ekstraordinær indsats i forbindelse med opførelsen af vores aktivitetshus – men alle har lagt mærke til især én og den kæmpe, kæmpe indsats han har ydet.

Han har været med i Aktiv Kvongs bestyrelse helt fra start.

Han har det sidste år bogstavelig talt ryddet sin kalender. Han har brugt næste alt sin fritid i sine bestræbelser på, at få aktivitetshuset bygget. Han har sat en ære i,

at tidsplanen for byggeriet skulle holdes,
at kvaliteten skulle være i top, og
at budgettet skulle følges.

Og han har gjort det på en rar og venlig måde, så alle har nydt at arbejde sammen med ham.

Årets Navn i Kvong i 2012 er John Kruse!



------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

15-07-12 | kl. 19.45 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Badminton 2012/2013

Hvis du vil spille badminton til vinter, er det ved at være tid til at melde sig til.

Vi starter mandag, den 17. september med børnene kl. 17.30 og voksne kl. 18.30. 

Bestilling af baner skal ske hos Hans Møller på tlf. 26285307 eller mail hmkkvorup@dbmail.dk senest 1. september.

Individuel tilmelding og betaling kan ske via idrætsforeningens side under foreninger på www.kvong.dk.

Med venlig hilsen
Kvong Idrætsforening

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

27-06-12 | kl. 21.50 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Til alle Kvong-borgere


Er der en familie ét eller andet sted derude, der har lyst til at have en lærer fra et andet land boende i 3 måneder - , for så vil jeg rigtig gerne i kontakt med familien.

Med venlig hilsen

Dorthe Thomsen
Skoleleder

Kvong Friskole
Langgade 64
6800 Varde
Tlf.: 75 25 44 66
Fax: 75 25 40 09
kontoret@kvongfriskole.dk 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

21-06-12 | kl. 23.00 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Nyt fra Friskolen

Tak for i år, både til forældre og alle I andre i Kvong.
Vi ses til skolestart den 15. august. kl. 7.45.

Venlig hilsen, bestyrelsen


------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

21-06-12 | kl. 22.15 - Oprettet af Alice Hjørngaard

En dejlig indvielsesdag

365 dage gik der fra første spadestik til indvielsesdagen. Ikke et år, for vi har jo skudår i år.

Formanden takkede alle dem der har været med til byggeriet, på mange forskellige måder og meget forskelligt omfang, men alle sammen uundværlige. Her skal vi sige tak til alle dem der mødte frem på indvielsesdagen. Det blev til 160 gæster i alle aldre, der var med til at gøre dagen festlig, selvom de blev lidt våde inden de blev lukket ind.

Der var også mange der havde gaver med, og dermed meget at sige tak for.
Støtteforeningen havde både givet en flot gave selv, og stået for indsamlingen til en ”folkegave”.
15 lokale virksomheder gav penge til en hjertestarter, der vil blive opsat så snart vi kan få fat på den.
Friskolen, Sogneforeningen og Idrætsforeningen havde også kontante gaver med ligesom Børnehaven, Friskolen og Sparekassen har bidraget til udsmykningen. I den kommende tid vil man ved selvsyn kunne følge med i hvordan gaverne bliver til gavn for de daglige brugere af huset.

Nu skal Multihuset bruges.
Idrætsforeningen kom i gang som brugere allerede på indvielsesdagen. Der er allerede gang i fitness og spinning, men billardlokalet kommer nok først i brug efter sommerferien.

Multihuset rummer også et stort ”aktivitetsrum”, som er tænkt som et fælles mødested for alle i Kvong.
Der er planer om en form for ungdomsklub, der er en flok seniorer der vil spille kort og drikke kaffe, ”nørkleklubben” kan bruge det og både friskole og børnehave får mulighed for at bruge et stort samlingsrum i dagtimerne. Bestyrelsen vil helst ikke have for mange regler, men det er nødvendigt at vi tager hensyn til hinanden og sammen passer på stedet.

Bestyrelsen for Aktiv Kvong. 
 
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

13-05-12 | kl. 19.30 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Sportsuge

Vi er igang med planlægningen af årets sportsuge, hvor der skal bruges mange frivillige. Sidder der nogen som er kede af de ikke bliver spurgt, så sig til så du/i også kommer med. Ligeledes vil jeg også gerne høre, hvis man synes det er blevet for meget og gerne vil fritages.

Dette gælder både opsætning af telt, barplan, samt hvad der ellers måtte byde sig i ugens løb.

Henvendelse kan ske til Hans Møller

TLF 26285307 eller mail hmkkvorup@dbmail.dk

På forhånd tak og god sommer

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

13-05-12 | kl. 18.20 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Tak til malerholdet i Kvong Forsamlingshus


Der har været en stor arbejdsgruppe i gang, i Kvong Forsamlingshus i april måned.

Der er blevet malet i gangen, radiator, gelænder ned i kælder + loftet m.m. har fået en tur. Der er kommet nyt loft over scenen, det er også blevet malet + væggene har fået en tur.

Det er et rigtig stort stykke arbejde, der er gjort, Tinne havde samlet en stor arbejdsgruppe, som arbejdede hårdt i 3 dage, men resultatet, er også blevet rigtig – rigtig flot.

Vi i bestyrelsen for Kvong Forsamlingshus, vil gerne rette en STOR TAK, til alle der har hjulpet.


Med venlig hilsen

For bestyrelsen
Tove Stokbæk Jepsen

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

13-05-12 | kl. 18.15 - Oprettet af Alice Hjørngaard


Lærer (vikar) søges til august 2012:

Vores børnehaveklasseleder går på efterløn og skolens musiklærer er stadig på barsel. Derfor søger vi en ny kollega. Vi har brug for en positiv og alsidig person, der vil engagere sig i vores friskole med alle de udfordringer og muligheder det indebærer.

Allermest håber vi, at du kan lide at undervise i dansk i 6./7.kl., hvor 14 dejlige elever glæder sig til at tage fra! Men…
- kan du noget med musikken?
- har du viden om sproglig opmærksomhed i skolestarten?
- er du stærk til engelsk?
- og/eller brænder du for et helt andet område, vil vi naturligvis også gerne høre om det og tage hensyn
   til det i personalegruppen.

Vi har samlæsning på alle årgange, så du må have lyst til at udnytte de åbenlyse fordele, det giver, i din undervisning. Det er også vigtigt, at du kommer med energi, godt humør og lyst til at deltage i udviklingen af vores dejlige, lille skole.

På Kvong Friskole har vi:

- Små klassestørrelser ( 10-16 elever)
- Samlæsning af flere årgange
- Medarbejdermedindflydelse
- Ikke unødigt papirarbejde
- Fællesskab – morgensamling, motion og fælles spisesal
- Hjælpsomme og glade kollegaer
- Forældre, der er interesserede i deres barns skolegang
- Og en flok dejlige og positive børn ………… som venter på dig!

Stillingen vil være ca.75% og foreløbig strække sig frem til februar 2013.

Kom og besøg os eller ring og få en snak med skoleleder Dorthe Thomsen tlf.: 75 25 44 66
(el. privat 6154 3242). Besøg også vores hjemmeside www.kvongfriskole.dk

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgning sendes til kontoret@kvongfriskole.dk eller Kvong Friskole, Langgade 64, 6800 Varde.


Kvong Friskole er oprettet i 1999, beliggende i Kvong by mellem Varde og Tarm, og har pt 55 elever. Vi driver skole på et Grundtvig-Koldsk grundlag og vægter, at eleverne får mulighed for udvikling gennem et trygt, lærerigt og inspirerende miljø, hvor fællesskabet vægtes. Vi tilbyder undervisning fra børnehaveklassen til og med 7. klasse og har samlæst undervisning på alle klassetrin. Skole og sfo samarbejder meget med Kvong Private Børnehave.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

30-04-12 | kl. 18.00 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Hej dér på kvong.dk


Kvong Friskole vil meget gerne efterlyse én eller flere familier i eller omkring Kvong, der kunne være interesseret i at have en volontør boende i en periode. Det ville helt sikkert være et aktiv, hvis én eller flere fra en anden del af verden blev en del af vores Friskole. Vi mangler bare en familie (eller to), der også kan se det spændende i at lukke en voksen fra en anden kultur ind i sin familie for en periode.

Skulle du være blevet interesseret, kan du læse mere her: www.icye.dk eller på dette link eller på dette link

Jeg glæder mig allerede til at få henvendelser fra interesserede familier på kontoret@kvongfriskole.dk eller 75254466 – eller kig ind på kontoret.



Med venlig hilsen

Dorthe Thomsen
Skoleleder
Kvong Friskole

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

22-04-12 | kl. 22.30 - Oprettet af Alice Hjørngaard


Kvong Revy 2012
Vi er så småt ved at forberede årets Kvong Revy, men mangler som sædvanlig noget inspiration og de sidste nyheder fra sognet.

Har nogen overværet en sjov episode, eller har naboen eller kammeraten ”trådt i spinaten” er vi lutter øren.

Kontakt Birte på 75 25 41 91 eller Lisbet på 27 61 77 09 eller skriv til os på birte@dbmail.dk eller lisbetjeppesen@dbmail.dk, så hører vi meget gerne din historie.

Kvong Revyen bliver opført i teltet på Kvong Stadion fredag og søndag i uge 31, i forbindelse med Sportsugen.

På gensyn til sommer!

Venlig hilsen
Revyholdet.


Ps. Der er forpremiere for Kvongborgere på Tobakskullerrevyen i Esbjerg den 22. maj 2012
Nærmere oplysning samt tilmelding hos Lisbet eller Birte på ovenstående tlf. nr. eller mail adresser.


------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

18-04-12 | kl. 21.10 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Nyt fra Kvong Friskole


Ved en velbesøgt generalforsamling den 11/4 sagde vi farvel og tak til Hans Thomas Madsen som bestyrelsesmedlem. Nyvalgt blev Mette Thomsen Høj.
Den efterfølgende konstituering faldt således ud:
Formand: Peter Roesgaard
Næstformand: Jens Tiedgen
Kasserer: Mai-britt Kristensen
Sekretær: Charlotte Bang
Medlem: Mette Høj


Dåsecontainer.
Efter den meget vellykkede dåseindsamlingskampagne har vi nu fået en permanent dåsecontainer. Den er opstillet ved parkeringspladsen på Hjørngårdsvej (ved Børnehaven). Så dåser kan altså fortsat afleveres ved friskolen.


OBS! Husk arbejdslørdag – den 2. lørdag i juni som sædvanlig!

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

27-03-12 | kl. 22.15 Oprettet af Alice Hjørngaard

Nyt fra støtteforeningen


Så er det tid, til at få fryseren fyldt op til grill sæson.
Bestillingsseddel er vedlagt Kvong Posten.
Vi håber, at rigtig mange vil benytte sig af muligheden.
Husk sidste frist er den 15.04


I anledning af indvielse af MULTIHUSET den 2. juni 2012, er der stadig mulighed for, at komme med i fælles gave, ved indbetaling til konto nr. 9682 0000543659.
I forbindelse med indbetaling til kontoen, er det vigtigt at indbetalerens navn påføres.
Sidste frist for indbetaling er den 31. maj 2012.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

27-03-12 | kl. 22.15 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Konstituering Kvong Forsamlingshus

Efter generalforsamling i Kvong Forsamlingshus mandag, den 27. februar 2012 ser bestyrelsen således ud:

Formand Kjeld Sørensen
Næstformand Thomas Krog Nielsen
Kasserer Eva Rast
Sekretær Tove Stokbæk Jepsen
Bestyrelsesmedlem Bjarne Karlsen
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

05-03-12 | kl. 19.55 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Salg af kopimaskine


Kvong Friskole har købt en ny (brugt) kopimaskine. Derfor vil vi meget gerne af med den gamle.

Mon der er nogen i Kvong, der kunne have glæde af den? Den kan afhentes på skolen til en meget rimelig pris.

Henvendelse på kontoret 7525 4466 eller til John 3035 4235

Med venlig hilsen

Dorthe Thomsen
Skoleleder

Kvong Friskole
Langgade 64
6800 Varde

Tlf.: 75 25 44 66
Fax: 75 25 40 09
kontoret@kvongfriskole.dk

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

04-03-12 | kl. 15.15 - Oprettet af Alice Hjørngaard

STEM PÅ OS!!!

Alex Pagård gjorde i dag (fredag) ved Morgensamlingen på Kvong Friskole opmærksom på, at man kan stemme på Dåseindsamlingen i Varde Kommune som Månedens Succes - enten på nettet på www.jv.dk, på SMS (1277 med teksten jvsucces19) eller på den kupon, der var i Jyske Vestkysten fredag.

På forhånd tak for din stemme!

Med venlig hilsen
Dorthe Thomsen
Skoleleder

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

16-02-12 | kl. 18.30 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Førskolegruppe

Kvong børnehave starter igen i år et forløb op, hvor der vil blive arbejdet med de kommende skolebørn.

Vi vil i den forbindelse gerne give de børn der går hjemme mulighed for at deltage i nogle af aktiviteterne.

Vi skal bl.a. lege regellege, have højtlæsning, besøge skolen f.eks. skolekøkkenet og Dorte på kontoret og der vil være dage, hvor vi finder på noget sammen med børnehaveklassen.

Forløbet, som strækker sig over 10 gange fra klokken 09:30 – 12:30 + en overnatning, koster 1000 kr. for børn der ikke går i Kvong børnehave.

Første gang er mandag den 19/3 og fremover: 26.03-10.04- 16.04- 23.04- 30.04- 07.05- 14.05- 21.05- 29.05.

Vi afslutter med en overnatning i børnehaven fra d. 07-08. maj 2012

Svar på evt. spørgsmål kan i få ved henvendelse til børnehaven.

Hilsen Bestyrelse og Personale
Kvong Private Børnehave.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

08-02-12 | kl. 18.15 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Kvong Friskole har vundet!

Kvong Friskole har vundet dåseindsamlingskonkurrencen i Varde Kommune.

Det kommer i TV-syd i aften (onsdag).

Præmierne er: To bordfodboldborde, et airhockeybord og et bordtennisbord.

Tak til alle i Kvong og omegn, der hjalp med at få samlet sammen!

Med venlig hilsen
Dorthe Thomsen
Skoleleder

Se artikel på Jyske Vestkystens hjemmeside her >>

Se artikel på TV Syds hjemmeside her >>

Se artikel på Varde Kommunes hjemmeside her >>

Se billeder fra Jyske Vestkysten her >>

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

08-02-12 | kl. 21.30 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Vikar for sognepræsten

Indtil det er besluttet, hvordan fremtiden for Kvong-Lyne Pastorat skal forme sig, vikarierer Peter Ruge, der er tidligere sognepræst og retræteleder, som præst i pastoratet.

Egil Hvid-Olsen

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

02-02-12 | kl. 19.10 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Hvad er det bedste ved Kvong Friskole

-dette satte bestyrelsen for Kvong Friskole sig for, at det ville de have fundet ud af. Samtidig var målet også at få undersøgt, hvordan forældrene til eleverne på Kvong Friskole generelt synes om forskellige ting, og hvad fremtiden på Kvong Friskole skulle byde på.

Der blev sat en brugerundersøgelse i gang op til juleferien.

Et af spørgsmålene var, at finde det bedste ved Kvong Friskole. Svaret var, at det var den lokale, lille og nære skole, som forældrene mente, var det bedste ved skolen. Det gode samarbejde mellem skolen og hjemmene var også en af top-scorerne. Skoledagens start med 20 minutters morgen- motion og læsning samt en fælles morgensamling blev også fremhævet som en positiv ting ved skolen.

Men hvad så med fremtiden på Kvong Friskole??
Selvom skolen ikke har udsigt til nogen stor fremgang i elevantallet, så var det klart forældrenes holdning, at det er vigtigt i sådan en tid, at bevare det høje faglige niveau. Der må ikke blive sparet på lærertimer, og kulturelle oplevelser, som fx den fælles lejrtur hvert andet år blev fremhævet, som vigtige ting at bevare.

Der er på skolen lige investeret i et klassesæt af bærbare computere. Den teknologiske udvikling går rigtig stærkt, og det er vigtigt, at vores børn får lov til at følge med i den. Dette var det også et ønske fra forældrene, at undervisning i it vil blive prioriteret højt i den nærmeste fremtid.

Hvad kan vi så gøre bedre på Kvong Friskole??
Der kom rigtig mange gode svar tilbage til os. En af de ting, som vi vil arbejde på at blive bedre til er kommunikation. Det gælder både kommunikation mellem skole og hjem, skole og fritidsordning samt lærerne imellem. Bestyrelsen vil også bestræbe sig på at blive bedre til at fortælle, hvad de går og arbejder med, både gennem det ugentlige Nyhedsbrev, som alle familier får hver fredag, samt gennem skolens hjemmeside kvongfriskole.dk.

Planen er nu at der ca. hvert andet år skal laves en undersøgelse for brugerne af skolen. Målet med dette er at få fælles fodslag mellem ledelsen og forældrene på skolen, så skolen udvikler sig i den retning, som forældrene og ledelsen gerne vil have.

Det også hensigten at eleverne på skolen, samt de elever, som lige har forladt skolen, skal spørges, ligesom vi også gerne vil have spurgt de kommende forældre til skolen, hvad de mener om os. Det er vigtigt for os at vide, hvorfor Kvong Friskole vælges til eller fra af mulige forældre. Men det er ligeså vigtigt for os at vide, hvordan elever fra Kvong Friskole klarer sig, når de kommer videre i uddannelsessystemet.

Vi vil gerne fra bestyrelsens side sige alle familier tusind tak fordi de tog sig tid til at besvare undersøgelsen.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

23-01-12 | kl. 17.40 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Nyt fra Spar i Lunde

Efter overtagelse af Hennings Spar-butik i Lunde er vi, i samarbejde med Liv i Lunde, i gang med at renovere og forny en del i og omkring butikken.

Den 2.-3.-4. februar holder vi "åbningssalg" med ekstra gode tilbud og reception fredag kl.14.00 - 17.00, så kig ind ! Se Vesterhavsposten.

Nye åbningstider : Mandag til fredag 7.30 - 18.00, lørdag og søndag 7.30 - 16.00.

Der køres varetur til Kvong hver mandag og torsdag formiddag, bestilling på tlf.nr. 75282010 senest kl 9.00.

På gensyn i Spar - Lis og Hans Kr. Vad

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

23-01-12 | kl. 17.35 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Tak for 12 gode år

Pr. 1. marts har jeg fået stilling som sognepræst i Grindsted-Nollund-Urup Pastorat. Derfor flytter min familie og jeg fra Kvong. Endnu ved vi ikke præcis hvornår, men det bliver jo nok hen mod slutningen af februar.

Vi har haft 12 gode år i Kvong-Lyne Pastorat og har rigtig meget at takke for. At uddybe det her vil dog komme til at fylde alt for meget. Derfor slutter jeg bare med en hilsen fra Mette, Thor, Just og Marie.

Venlig hilsen
Egil Hvid-Olsen.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

15-01-12 | kl. 8.45 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Lunde-Kvong Andelskasse / Sparekassen for Nr. Nebel og Omegn

I forbindelse med fusionen mellem Lunde-Kvong Andelskasse og Sparekassen for Nr. Nebel og Omegn udloddes den resterende egenkapital i Lunde-Kvong Andelskasse samt et beløb fra Sparekassen for Nr. Nebel og Omegn. Kapitalen udloddes over en periode på 10 år til formål, der kommer beboere i henholdsvis Lunde og Kvong Sogne til gode.

Der kan højst ansøges om kr. 50.000

Der gives ikke bevillinger til enkeltpersoner, private virksomheder eller offentlige institutioner.

Ansøgningsskema fåes ved henvendelse i Nr. Nebel Sparekasse, Lunde Afd.

Ansøgningsfrist 30. marts 2012

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

11-01-12 | kl. 18.00 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Indsamling af dåser

Kvong Friskole er med i en konkurrence, som Varde Kommune har udskrevet om at blive dén skole, der kan samle flest kilo dåser pr.elev i januar 2012!

Der er meget fine præmier at hente til dén skole, der samler flest!

Der er derfor stillet en container op ved P-pladsen ved Stadion, hvor alle dåser kan afleveres!

Men vi får brug for al dén hjælp, vi overhovedet kan få!

Alle Kvong-borgere, der læser dette:

GEM dine egne dåser og SPRED budskabet til naboer, familier og venner – på forhånd tak!

Bestyrelse, lærere og elever på Kvong Friskole.

Se også artikel:http://www.e-pages.dk/budstikken/1329/19
Under sloganet: ”Din dåse – vores jord” konkurrerer skoler i Varde Kommune i januar om at samle flest kilo tomme dåser pr. elev
Skolebørnene skal bidrage til at gøre Varde til landets reneste kommune og samtidig lære noget om affaldssortering, ressourcer
og genbrug. Projektet skal motivere til at slå til, når de ser en dåse, der har kurs mod affaldspanden eller ligger efterladt i grøfte-kanter og natur. De tomme dåser skal eleverne have med i skole. Her bliver dåserne samlet, og siden hentet af Varde Forsyning
men inden da vil de blive vejet tre gange i løbet af januar. Resultaterne bliver indberettet til kommunen, og skolebørn og andre interesserede kan følge med på www.vivavarde.dk (se også mere om konkurrencen og andre idéer til en ren kommune her).

Med håbet om, at der vil være rigtig mange, der samler dåser i Kvong de næste par uger!

Dorthe Thomsen
Skoleleder
Kvong Friskole

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

04-01-12 | kl. 19.30 - Oprettet af Alice Hjørngaard

OK Benzin

Til orientering har Kvong Idrætsforening modtaget ca. 6.000 kr. fra OK Benzin. Vi vil gerne takke alle, som har valgt at tilknyttet Kvong Idrætsforening til deres Ok benzinkort og derved støtter Kvong Idrætsforening.

Ønsker du at støtte Kvong Idrætsforening via dit benzin kort, bedes du kontakte Annette Pagård på tlf. 26110918 eller Christa Madsen på tlf. 50970138


Kvong Idrætsforening
Carsten Nielsen

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

14-12-11 | kl. 21.30 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Bestyrelsesmedlemmer til Kvong Idrætsforening

Kvong Idrætsforening skal have 3 nye bestyrelsesmedlemmer, idet følgende bestyrelsesmedlemmer har meddelt, at de ikke ønsker at genopstille til bestyrelsen ved det kommende valg d. 22. marts 2012:

- Kasserer: Christa Madsen tlf. 75254137 / 50970138

- Formand for gymnastikudvalget: Annette Pagård tlf. 75254409 / 26110918

- Formand for fodboldudvalget: Dan Nielsen tlf. 75255310 / 40300603

Vi vil gerne opfordre alle der har lyst til at varetage en af ovennævnte poster i Kvong idrætsforenings bestyrelse, om at stille op som kandidat til bestyrelsen ved generalforsamlingen i Kvong forsamlingshus d. 22. marts 2012 kl. 19.30.

Oplysninger om bestyrelsesarbejdet kan fås ved at rette henvendelse til en af ovennævnte bestyrelsesmedlemmer eller undertegnede.

Med venlig hilsen
Carsten Nielsen tlf. 75254290 / 21210321
Kvong idrætsforening

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

12-12-11 | kl. 20.00 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Tak!

Vi siger tusind tak for den store opbakning til vores julefrokost i Kvong Forsamlingshus den 3. december. Vi var ca. 180 der deltog, og vi havde en fantastisk god aften med dejlig mad og blev underholdt af Tørfisk og Per Sønderby og Kompagni en rigtig god aften.

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår


Hilsen

Støtteforening for Kvong Friskole og Private Børnehave

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

17-11-11 | kl. 19.50 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Lunde-Kvong Andelskasse / Sparekassen for Nr. Nebel og Omgen

I forbindelse med fusionen mellem Lunde-Kvong Andelskasse og Sparekassen for Nr. Nebel og Omegn udloddes den resterende egenkapital i Lunde-Kvong Andelskasse samt et beløb fra Sparekassen for Nr. Nebel og Omegn. Kapitalen udloddes over en periode på 10 år til formål, der kommer beboere i henholdsvis Lunde og Kvong Sogne til gode.

Der kan højst ansøges om kr. 50.000

Der gives ikke bevillinger til enkeltpersoner, private virksomheder eller offentlige institutioner.

Ansøgningsskema fåes ved henvendelse i Nr. Nebel Sparekasse, Lunde Afd.

Ansøgningsfrist 16. dec. 2011

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

09-11-11 | kl. 20.15 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Nyt fra Kvong Børnehave


Børnehaven er igen begyndt at svømme i Nørre Nebel svømmehal. Med hjælp fra støtteforeningen er Kvong Børnehave ude og svømme 5 gange her i November og igen 5 gange i Januar. Alle børn og voksne nyder at vi igen i år kan komme afsted ud og svømme, efter vi sidste år fik en ufrivillig pause pga. renoveringen af svømmehallen.


JULEHYGGE i Børnehaven (Invitation til alle)

Mandag den 19.12-2011 holder børnehaven en dag med masser af julehygge, her er alle velkommen til at komme til kaffe, the og hjemmebag fra klokken 10:00 til ca. 12:00, vi slutter af med alle at danse rundt om juletræet i gymnastiksalen, vi håber mange vil kigge et smut op i børnehaven denne dag.


Her er et udplug over over hvad børnehaven ellers har af planer i julemåneden:

25.11-2011 Fælles juletræestænding på skolen i samarbejde med skolen

30.11-2011 I skoven og hente børnehavens nisser

09.12-2001 Juleklippedag i børnehaven

15.12-2011 Børnejulegudstjeneste i Kvong kirke

19.12-2011 Julehyggedag for alle i børnehaven

20.12-2011 Børnejulefrokost i Kvong Forsamlingshus


Med venlig hilsen
Kvong Børnehave

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

03-02-11 | kl. - Oprettet af Alice Hjørngaard

Billig 3D kort

Står du og mangler kort til en festlige lejlighed så kig her.
Jeg laver selv kortene og sælger dem til billige penge

har kort til:

Barnedåb
Konfirmation
Fødselsdag
Bryllup
Kobberbryllup
Sølvbryllup
Runde fødselsdag
jul

Der følger kuvert med til alle kort samt de er pakket ind i plastik.

Laver 3 str.

Den mindste måler knap 11 x 7,5 cm og koster 5 kr. pr. stk.
Den mellemste måler 11 x 15 cm. og koster 10 kr. pr. stk.
Den store måler 21 x 15 cm. og koster 15 kr. pr. stk.

Skulle du være interesseret i et kort eller 2 kan jeg træffes på
tlf. 22123602 bedst efter kl. 17. eller send en sms.

Du er også velkommen til at kigge forbi og se hvad jeg har.


Mvh
Mette Carlsen
Brinksvej 1

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

19-10-11 | kl. 12.00 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Nyt fra Friskolen

Hønsefangere.
Friskolen tjener hvert år en pæn sum penge på at organisere frivillige hønsefangere, der hjælper Brian Pagaard med at indfange høns til slagtning. I uge 49 skal der fanges høns igen – det foregår om aftenen og tager et par timer. Skulle du være interesseret i at hjælpe friskolen mens du får gratis motion kan du henvende dig til Mai-Britt på 51522590.

Friskolearrangementer i november.
I november sker der mange spændende og hyggelige ting på friskolen.
Vi lægger ud lørdag den 5/11 med åben skole. Vi har flyttet en skoledag til lørdag for at forældrene kan være med. Vi lover de ikke får lektier for – forældrene altså!
Onsdag den 9/11 er det så bedsteforældrenes tur. Da vi holder vi bedsteforældredag i fritteren. Mon ikke, der skal hygges godt og grundigt.
Fredag den 25/11 bliver det om muligt endnu hyggelige. Vi tænder juletræet sammen med børnehaven og fortsætter indendørs med kaffe m.m.

Og husk så – åben morgensang med efterfølgende kaffe den 1. tirsdag i hver måned – vi starter 8.25.

Pyntegrønt.
Igen i år sælger 6. og 7. klasse første klasses pyntegrønt leveret af Anders og Hanne. Som tidligere foregår salget fra stenen foran Friskolen. Overskuddet går til Bornholmerturen.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

17-10-11 | kl. 17.30 - Oprettet af Alice Hjørngaard


Nyt fra Støtteforeningen
Efter afholdt generalforsamling er bestyrelsen konstrueret således:

Tove Nielsen som formand,
Jonna Hedevang som kasserer og
Tina Amstrup som sekretær.
1. suppleant er Charlotte Gärtner og
2. suppleant er Dorethe Thøgesen.

Girokort på kontigent er afleveret til nuværende medlemmer, men såfremt der skulle være andre som ønsker at være medlem, bedes man rette henvendelse til en fra bestyrelsen.

Gennem Støtteforeningen er der nu igen mulighed for køb af kød, så fryseren kan blive fyldt op til jul. Kødet leveres igen i år fra "Mad med Mere" i Varde. Kødet er magert og dansk godt kvalitetskød.

Se evt. www.madmedmere-varde.dk for andre julelækkerier og andet godt til evt. julefrokost.
Vi håber selvfølgelig, at mange af sognets beboere vil støtte os.

Til julemarkedet bliver der ligeledes mulighed for at bestille tøj fra "Newbody" til børn og voksne, som vi håber at mange vil købe.

Så mød op til julemarkedet og støt os - så støtter vi friskolen og børnehaven.

Med venlig hilsen

Formand: Tove Nielsen 75 25 42 32
Kasserer: Jonna Hedevang 75 25 42 52
Sekretær: Tina Amstrup 20 20 55 35

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

04-10-11 | kl.19.40 - Oprettet af Alice Hjørngaard

På Kvong Friskole går vores dejlige musiklærer på barsel ......

…… og vi søger derfor en ny kollega, der kan være skolens musiklærer og spille til vores morgensamling. Du skal også have andre timer på skolen – mest hos de ældste elever, der går i 6./7.kl., så :

Vi søger en person, som har:

- naturlig autoritet og et godt overblik
- gode samarbejdsevner og humor
- sans for den enkelte elevs behov

Dansk i 6./7.kl., delt klasselærerfunktion og matematik i 4./5.kl. står også på vores ønskeseddel, men kan du noget med musik vil vi gerne høre fra dig – og høre om, hvad du ellers kan – og vi vil være meget fleksible.

Stillingen er foreløbig frem til sommerferien men med mulighed for forlængelse. Kom og besøg os, se vores lille, dejlige skole og hør mere om stillingen. Kontakt skoleleder Dorthe Thomsen tlf.:75 25 44 66 el. privat 61543242

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgning vedlagt relevante bilag sendes til Kvong Friskole, Langgade 64, 6800 Varde eller via mail til kontoret@kvongfriskole.dk.
Ansøgningen skal være skolen i hænde senest kl. 12.00 mandag den 24.10. 2011



På Kvong Friskole, som er oprettet i 1999, har vi omkring 60 elever. Vi driver skole på Grundtvig-Koldsk grundlag og vægter, at eleverne får mulighed for udvikling gennem et trygt, lærerigt og inspirerende miljø. Vi tilbyder undervisning fra børnehaveklassen til og med 7. klasse, og vi har sammenlæst undervisning på alle klassetrin. Skole og sfo har et tæt samarbejde med Kvong Private Børnehave, hvilket bl.a. betyder, at der ikke er lukkedage! Kvong Friskole ligger i den lille landsby, Kvong, mellem Varde og Tarm.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

27-09-11 | kl. 19.30 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Nyt fra Støtteforeningen

Gennem Støtteforeningen bliver der medio november mulighed for køb af forskelligt kød, så få ryddet op i fryseren nu, så der bliver plads til nyt kød.

De næste par måneder sælger vi forskelligt tøj (strømper, undertøj, t-shirt, m.m.) fra Newbody. Der vil blive mulighed for at se tøjet til høstmarked den 14.10.2011.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

19-09-11 | kl. 13.15 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Tak!

Der er grund til at sige tak til alle, der skænkede grøntsager, frugt, marmelade, honning, kager og meget andet til den auktion, der blev holdt efter høstgudstjenesten d. 18. september.

Også tak, fordi I bød så rundhåndet på varerne. Derved kom der 3825 kr. i sognehjælpskassen.

Pengene bliver brugt til at hjælpe økonomisk trængte familier i Kvong og Lyne Sogne. Dette kan eksempelvis blive aktuelt ved juletid, så der bliver råd til børnenes julegaver.

Kvong og Lyne Menighedsråd.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

13-09-11 | kl. 11.00 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Naturens Dag i Kvong

Alle børn på Kvong Friskole og i Kvong Private Børnehave var den 9. september i ”Kvong Engpark” for at afholde NATURENS DAG.
Efter den obligatoriske morgenlæsning, morgenmotion og morgensamling drog alle i samlet flok af sted på gåben ned til det dejlige naturområde, der er etableret midt i byen. Udstyret med net, materialer til vandkikkerter, bestemmelsesduge, kage, madpakker og fint humør gik ansatte, børn og et par frivillige forældre den lille tur i fuld solskin!
Her blev der så fundet edderkopper, snegle, orm og edderkoppespind, og vandhullerne blev nøje undersøgt med net, vandkikkerter og lup! Én af de yngste var lidt forundret over, at en ”kalv” kunne svømme!!! Andre af de lidt større elever fik snittet og leget fangelege. Lærke Beier, der går i 4.kl. på Kvong Friskole har lært, at en edderkop ikke bare er en edderkop. Der findes også mejer!

Christina Graversgaard, der er skolen natur-og teknik-lærer siger: ” Det er et hit, dét hér! De hjælper hinanden og får en masse gode erfaringer med naturen – der er ingen, der er kede af det eller slås, for hér er der plads til alle og en eller anden sjov aktivitet uanset, hvor gammel man er.”
Majbritt Nielsen fra Kvong Private Børnehave har noteret sig, at både de små og de store har rigtig megen fornøjelse af at være sammen. ”De kommer alle sammen hjem herfra med gode oplevelser og erfaringer.”
De to frivillige forældre så også ud til at hygge sig med opgaven, da jeg var på besøg i Kvong Engpark. Tak lyder fra Kvong Private Børnehave og Kvong Friskole til Søren Brydsø og Susanne Aasberg for hjælpen i dag!













------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

26-08-11 | kl. 19.30 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Blåbjerg 4H var på Fanø


Søndag den 21. august drog knap 80 personer fra Blaabjerg 4H (Lunde, Kvong
og Outrup-Henne) på endagstur til Fanø.

Vi mødtes alle ved Fanø-færgen i Esbjerg, og sejlede den korte tur til Fanø. Bagefter tog vi bussen til den lækre naturlegeplads på øen, hvor der allerede var tændt op i grillen i den
store grillhytte. Vejret blev bedre og bedre, så det var perfekt vejr til både at grille og lege på de forskellige legepladser på pladsen. Vi spiste vores medbragte grillmad, og skulle derefter på vandring ud i den enestående natur på Fanø. En tur på godt 1½ time i grupperet terræn og i absolut smukke omgivelser blev det til. Selv små børn på 4-5 år klarede den godt 6 km lange tur, så de var godt trætte bagefter.

Efter kage og kaffe stod vi på bussen igen, og kørte til færgen, som tog os med til fastlandet.

En rigtig god tur blev det til for både børn og voksne.

MVH Gitte, Outrup-Henne 4H

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Årets navn i Kvong 2011

Årets navn er fundet ved, at alle foreninger i Kvong har stemt om, hvem der skal hædres med titlen årets navn 2011.

Byer som Kvong kan kun overleve, hvis vi har nogle ildsjæle, som er parate til at gå forrest og være tovholder, når vi skal kæmpe for at bevare og udvikle vores by.

Årets navn 2011, er i høj grad en af de personer, der går forrest, når vi skal fastholde eller udvikle Kvong by. Der kan nævnes en lang række af opgaver og projekter, som årets navn enten har været eller er involveret i. Vi kan bl.a. takke årets navn for, at vi i dag har en friskole i Kvong. Hun var en af dem, der tog kampen op med kommunen og som troede på, at det var muligt at starte en friskole op i Kvong. Hun var i de første mange år skolens ansigt udadtil, og var med til at lede og udvikle skolen til en velfungerende friskole.

Årets navn 2011 kan vi også takke for, at det imod alle ods er lykkedes at lave en cykelsti fra hovedvejen og til Kvong. Igen var hun, med hendes tro, vilje og stædighed, tovholder på projektet fra start til slut.

Årets Navn 2011: Alice Hjørngaard

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

18-08-11 | kl. 20.15 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Gardinbande søges:

Går der mon nogen derude, der kunne tænke sig at hjælpe friskolen med lettere indendørs vedligeholdelse - gardinsyning, listemaling m.m.? (Vi lover frie arbejdsforhold, ingen tidspres, ingen løn, men meget gerne masser af hygge / kaffe.)

Var det noget for dig eller jer, er I meget velkomne til at give vores formand et ring. Charlottes nummer er 75254034.

Med venlig hilsen
Kvong Friskole

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

03-07-11 | kl. 14.20 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Tasker af genbrugsmaterialer

Jeg er blevet helt bidt af at lave taske af kaffe/chips poser, men
da der går mange poser til en taske har jeg brug for jeres hjælp.

Alle slags kaffe/chips poser har interesse. Så inden I smider
poserne ud, så tænk på mig og gem poserne... .

Ja selv store hunde/katte poser kan bruges, så lange der
er folie indeni ligesom i kaffe poserne.

Efterhånden som taskerne bliver lavet
bliver de solgt for 150 kr. pr. stk.

Med venlig hilsen
Mette Carlsen
Brinksvej 1
6800 Varde
Mobil: 22123602

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

03-07-11 | kl. 14.10 - Oprettet af Alice Hjørngaard


Konfirmanter 2011/2012
Konfirmationsforberedelsen begynder onsdag d. 7. september kl. 8.00 i konfirmandstuen i Kvong. Konfirmanderne skal bare møde op. Siden vil undervisningen finde sted hver onsdag kl. 8.00-9.20. Konfirmanderne fra Kvong bliver undervist sammen med konfirmanderne fra Lyne.

Konfirmander, der går i Nørre Nebel skole, vil de blive kørt derhen efter konfirmationsforberedelsen.
Ændringer og yderligere oplysninger vil blive lagt ud på www.kvongkirke.dk under ”Konfirmander”.

Spørgsmål kan rettes til mig på 75 25 40 08 eller eho@km.dk.

Sognepræst Egil Hvid-Olsen

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

03-07-11 | kl. 14.00 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Kvong Friskole på fælles lejrtur

Hele Kvong Friskole har i de seneste tre dage været på fælles lejrtur. De har alle boet på Skanderup Friskole, der har lånt skolen ud, mens de selv er på lejr.
To bedstemødre og én mor er med på turen for at sørge for forplejningen, så lærerne kan koncentrere sig om eleverne og de aktiviteter, der sættes i gang. Andre forældre har kørt frem og tilbage mellem Kvong og Skanderup med al bagagen, så gåturen fra stationen i Lunderskov til skolen kunne tilbagelægges uden oppakning. Inden der var afrejse har RIGTIG mange forældre bagt, lavet frikadeller, købt ind og kørt til toget.
Den billige indkvartering og den megen hjælp fra elevernes familier er dét, der gør, at en sådan tur kan lade sig gøre!
I skrivende stund er al bagagen kommet retur til skolen, mens de yngste elever er på vej til Varde i tog og de ældste gør rent på Skanderup Friskole, så den kan afleveres som den var, da vi ankom.
Kolding har været målet for én af de aktiviteter, der er foregået i de tre dage. Torsdag var der bestilt bus til alle – og Koldinghus blev indtaget med stor interesse og nysgerrighed fra eleverne. Nikolaj for børn, som er et kreativt tilbud til børn mellem 2 og 12 år var det andet besøgssted.
Ind imellem de to aktiviteter mødtes alle elever og lærere med ”Madbilen”. Det var de tre mad(bedste)mødre, der - efter aftale – kom kørende og smurte håndmadder midt i Kolding by!
Torsdag aften havde de ældste elever arrangeret Talentshow 2011 – 10 forskellige grupper var på scenen med mange forskellige genrer – dans, sang, mimeteater og drama var repræsenteret og i pausen stod de piger, der havde arrangeret showet for en gang ”børnezumba”. Sammen med to lærere havde jeg fornøjelsen af at være dommer på arrangementet.
Der er hjemkomst i dag, fredag – forældrene får en flok glade, men trætte børn hjem, tror jeg.

Skrevet på skolens vegne af
Skoleleder
Dorthe Thomsen

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

03-07-11 | kl. 14.00 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Nyt fra Kvong Friskole

Vi takker for opbakning og veludført arbejde i forbindelse med vores årlige arbejdslørdag. Også en tak til støtte-foreningen for endnu en vellykket fællesspisning i forbindelse med skoleårets afslutning.
Det betyder meget for friskolen at vi har opbakning i sognet – ikke mindst økonomisk i en tid hvor der ikke blæser så milde vinde fra Christiansborg!
Tak for i år – og på gensyn næste år.
Vi starter igen den 10. august 7.45.

Mvh
Bestyrelsen


Hej alle.

Efter at det seneste nyhedsbrev var sendt ud er det gået op for os, at der er et par rettelser til det udsendte skema.
2./3.kl. har fri kl. 12.50 om onsdagen men skal så møde indtil kl. 14.00 om tirsdagen i stedet for.
Om tirsdagen skal også både 4./5.kl. og 6./7.kl. have undervisning – ellers kan vi ikke få plads til alle timerne!
Det reviderede skema er her:

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

23-05-11 | kl. 22.10 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Fra Varde Kommunes hjemmeside:


20.05.2011. Bekendtgørelse om standsning og parkering i Varde Kommune

I medfør af færdselslovens § 28, stk. 3, § 92, stk. 1, og § 92 c, stk. 4, fastsættes med samtykke af Syd- og Sønderjyllands Politi følgende bestemmelser om standsning og parkering i Varde Kommune.

Bestemmelserne gælder på offentlige veje og på private fællesveje i tættere bebyggede områder, afgrænset med byzonetavlen E55.

Generelle regler

§ 1. De anvisninger og begrænsninger for standsning og parkering, som er markeret ved skilte eller anden afmærkning eller i øvrigt er indeholdt i færdselslovningens almindelige bestemmelser, ændres ikke ved reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Ved en parkeringsplads forstås i denne bekendtgørelse de med parkeringstavler afmærkede pladser, samt alle steder, hvor der ved striber eller ved afvigende belægning er indrettet pladser til parkering. Ingen del af køretøjet må holde uden for et afmærket område.

Stk. 3. Havarerede eller ubrugbare køretøjer anses for parkerede, hvis de har været henstillet i mere end 12 timer.§ 2. Ved overtrædelse af reglerne i denne bekendtgørelse kan politiet pålægge en afgift i henhold til færdselslovens § 121.

Standsning og parkering

§ 3. Det er forbudt at foretage standsning og parkering - helt eller delvis - på fortov, cykelsti, gangsti, helleanlæg, rabatter eller lignede steder, medmindre andet er tilkendegivet ved afmærkning. Dette gælder dog ikke cykler og tohjulede knallerter.§ 4. Der må ikke parkeres køretøjer med henblik på overnatning.§ 5. Køretøjer med tilladt totalvægt over 3.500 kg (lastbiler, busser og lignende), traktorer samt påhængs- og sættevogne med en tilladt totalvægt over 750 kg må ikke parkeres i mere end 4 timer.

Stk. 2. Påhængsvogne med en tilladt totalvægt på højst 750 kg, campingvogne og autocampere må ikke parkeres i mere end 48 timer.

Stk. 3. For parkering i mere end 4 timer med lastbiler, henvises til kommunens pladser for langtidsparkering. Se kort.

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juni 2011. Tiltrådt af Varde Kommunes Byråd den 5. april 2011. Samtidig ophæves bekendtgørelsen om parkering i Ølgod Kommune af 1. maj 2001.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

23-05-11 | kl. 20.15 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Nu skal der bygges

Så er byggetilladelsen i hus og vi kan starte byggeriet af vores aktivitetshus i Kvong. Vi takker alle, der har støttet initiativet indtil nu, det har været en sej kamp men nu har vi både penge og lov til at bygge - så nu skal ærmerne smøges op.

Vi får brug for alle, der kan undvære få eller mange timer af deres tid, så vi kan få huset op at stå. Både håndværkere og håndlangere er mere end velkomne til at melde sig. Kontakt et bestyrelsesmedlem, hvis du har lyst til at give et nap.

Vi får også brug for føde til de hårdt arbejdende. I den anledning søger vi efter en der har mod på at stå som koordinator for frokostkurvene - vi hører også gerne fra jer, hvis I vil hjælpe en enkelt gang eller flere med mad til håndværkerne.


På forhånd tak

Aktiv Kvong

Preben Høj Pedersen
Kim Beier
John Kruse 75 25 42 50
Claus Larsen
Peter Roesgaard

Se artikel i Jyske Vestkysten her >>

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

22-05-11 | kl. 14.00 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Nyt fra Støtteforeningen:

Støtteforeningen vil hermed gerne rette en tak til alle, som har
afleveret jern ved Svend Åge Thuesen som efterfølgende er
afregnet til Støtteforeningen.

Vi gør samtidig opmærksom på, at der fortsat løbende kan
afleveres jern til Thuesen, som støtter os ved udbetaling af
overskud fra salget.


Støtteforeningen for Kvong Friskole
og Kvong Private Børnehave

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

04-05-11 | kl. 20.40 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Kvong Revy 2011

Vi er nu for alvor startet op på årets Kvong Revy, men mangler som sædvanlig noget inspiration og de sidste nyheder fra sognet. Har nogen overværet en sjov episode, eller har naboen eller kammeraten "trådt i spinaten" er vi lutter øren. Kontakt Birte på 75254191 eller Lisbet på 75254234 eller skriv til os på birte@dbmail.dk eller lisbetjeppesen@dbmail.dk, så hører vi meget gerne din historie.

Kvong Revyen bliver opført i teltet på Kvong Stadion fredag og søndag i uge 31, i forbindelse med Sportsugen.

På gensyn til sommer!

Venlig hilsen
Revyholdet

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

04-05-11 | kl. 20.25 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Sportsugen 2011

Angående barplanen til årets sportsuge og arbejdsplanen til opsætning af telt, vil jeg gerne høre fra folk, der er dybt frustrerede over ikke at få lov til at hjælpe. Skulle der, mod forventning, være nogle som mener, det er dem helt tilovers eller ikke har lyst længere, hører jeg også gerne fra jer.

Tlf. 26285307 eller hmkkvorup@dbmail.dk

Hilsen Hans Møller

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

04-05-11 | kl. 20.30 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Kvong Sogneforening

har efter generalforsamlingen konstitueret sig således:
 
Formand: Kirsten Kristiansen
Næstformand: Alice Hjørngaard
Kasserer: Torben Mikkelsen
Sekretær: Gitte Bernd
Medlem: Jørgen Jensen

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

04-05-11 | kl. 21.20 - Oprettet af Alice Hjørngaard

 

Nyt fra Kvong Friskole

Den 7/4 afholdt vi generalforsamling og måtte ved den lejlighed sige farvel til Kristian Therkildsen, der havde valgt at holde efter 8 år i bestyrelsen. Vi takker Kristian for et stort og engageret arbejde. Nyvalgt til bestyrelsen blev Jens Robert Tiedgen.

Efterfølgende valgte bestyrelsen at konstituere sig således

Formand: Charlotte Bang Nielsen
Næstformand: Hans Thomas Madsen
Kasserer: Mai-britt Kristensen
Sekretær: Peter Roesgaard
Medlem: Jens Tiedgen

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

18-04-11 | kl. 18.10 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Kvong Forsamlingshus.

Vi har haft konstituerende møde i Kvong Forsamlingshus d. 10. april 2011.

Bestyrelsen ser fremover således ud:

Formand Johannes Høj
Kassere Eva Rask
Sekretær Tove Stokbæk Jepsen
Medlem Kjeld E. Sørensen
Medlem Bjarne Karlsen

Supleanter : Alice Hjørngaard og Jens T. Nielsen

Revisor Tove Nielsen og Sonja Nielsen 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

17-04-11 | kl. 11.20 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Lunde – Kvong Jagtforening har afholdt generalforsamling. Bestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig som følger:

Formand: Egon Høgedal
Næstformand: Emil Henriksen
Kasserer: Peter Gade
Sekretær: Søren Brydsø
Medlem: Knud Andersen

Ny Riffeljæger - se her!

Er du ny riffeljæger har du mulighed for at deltage i lodtrækningen om deltagelse i bukkejagt med riffel på Naturstyrelsens arealer i Blåvandshuk. Målgruppen er yngre jægere fyldt 18 år med bestået riffelprøve, som endnu ikke har nedlagt en buk.

Jagten finder sted 19. – 20. maj med overnatning.

Henvendelse for yderligere information samt tilmelding til lodtrækning til Egon Høgedal på telefon 75282346

Hilsen Lunde – Kvong Jagtforening. 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

13-04-11 | kl. 20.15 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Kvong Private Børnehave

Kvong Private Børnehave har afholdt generalforsamling og bestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig som følger:

Formand: Søren Brydsø
Næstformand: Thomas Krog Nielsen
Kasserer: Marianne Ransby Juel
Sekretær: Dorethe Thøgersen
Medlem: Charlotte Mikkelsen 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

05-04-11 | kl. 17.00 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Projekt sund mad i Kvong Børnehave

Kvong børnehave har i tæt samarbejde med Anni fra forsamlingshuset, haft
projekt sund mad i en 14 dags periode, hvor der bl.a. er blevet bagt sundt
brød, lavet sundt mad, samt snakket en masse om, hvad der er sundt og usundt.
 
Mandag den 4. april var der så i forbindelse med afhentning lavet en
inspirationsdag for forældrene, hvor Anni, personalet og børnene
præsenterede en masse produkter for forældrene.

Her var feks. Sunde mini pitabrød, frikadelle spyd med grøntsager, mini rugbrød, grov
pasta salater og skinkeboller. Der var så lagt en masse opskrifter ud som forældrene
kunne tage med hjem som inspiration til lækre nye og sunde madpakker til børnene
og måske også dem selv.

Det var en super hyggelig eftermiddag for alle.

Kvong Børnehave 






------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

18-03-11 | kl. 17.00 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Lidt mindre præst end tidligere

Det er sjældent, at stillingsændringer bliver nævnt i et sogneblad, men eftersom jeg er sognepræst for langt størstedelen af bladets modtagere, vil jeg bruge lejligheden til at orientere om følgende:

Den 14. februar i år blev der skåret 20% af sognepræstestillingen i Kvong-Lyne Pastorat, idet jeg skal bruge 1/5 af min arbejdstid som religionspædagogisk filmformidler. Denne titel dækker over, at jeg skal omtale og udarbejde undervisningsmateriale om film på Ribe Stifts hjemmeside med religionspædagogisk indhold: www.RPS-ribestift.dk. Materialet skal kunne bruges i kirkelige sammenhænge (f.eks. konfirmationsforberedelsen) eller i folkeskolens/friskolernes kristendomskundskabsundervisning.

Ændringen skyldes, at Kvong-Lyne Pastorat med sine knap 1300 indbyggere ligger på grænsen af, hvad en fuldtids præstestilling normalt dækker over. Der vil derfor ikke blive forandringer at mærke med hensyn til antallet af gudstjenester, dåb, bryllupper og begravelser. Men mængden af andre kirkelige aktiviteter vil blive begrænset i forhold til det niveau, de har befundet sig på de sidste år.

Sognepræst Egil Hvid-Olsen 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

18-03-11 | kl. 17.00 - Oprettet af Alice Hjørngaard

 

Kvong og Lyne Kirker på Facebook

Kvong og Lyne Kirker har fået sin egen side på Facebook. Siden skal fungere som et supplement til de allerede eksisterende hjemmesider: www.kvongkirke.dk og www.lynekirke.dk.

Man kan se siden ved at søge på ”Kvong og Lyne Kirker”.

Ved at søge om ”venskab” med mig på min profil, ”Egil Hvid-Olsen”, vil man få opdateringer, når der er nyt fra en af de to kirker. Man kan f.eks. få en lille bemærkning forud for et møde, som menighedsrådet arrangerer.

Da jeg er ny facebook-bruger, er jeg endnu ikke fortrolig med alle de tekniske muligheder. Men det er i hvert fald muligt at kontakte mig om særlige spørgsmål. Jeg besvarer dog kun spørgsmål med kirkeligt indhold. Har man for eksempel en mening om noget af det, kirken står for, er man velkommen til at påbegynde en debat med mig over Facebook-siden. Har ens henvendelse personlig karakter, er det bedre at bruge min mail-adresse: eho@km.dk eller at ringe på 75 25 40 08, da andre kan læse med på en del af det, der skrives på Facebook.

Hvis du sender en henvendelse over Facebook, som jeg ikke besvarer, må du gerne lige give mig et praj, for så er det sikkert, fordi jeg endnu ikke har styr på, hvordan teknikken fungerer.

Sognepræst Egil Hvid-Olsen.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

27-02-11 | kl. 13.00 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Sæsonstart Kvong 4H

Fredag den 1/4 begynder en ny sæson i 4H. 4H er for børn i skolealderen.

Vi mødes på Friskolen kl. 14.00 – 16.30 til en hobby / tilmeldingsdag.

Du kan vælge en opgavebog, hvis du har lyst til det. Du bestemmer selv hvor meget du vil gøre ud af den. Alle kan deltage i dyrskuet den 10. september; her skal du vælge et emne.

Kvong 4H samarbejder med Lunde 4H, Outrup-Henne 4H i Blåbjerg 4H. der bliver nogle arrangementer i løbet af sæsonen.

Da vi tidligere har haft nogle problemer, ser vi os nødsaget til at få et par ting sat på plads:

4H er ikke en pasningsordning og der føres ikke et udvidet tilsyn. 4H ledernes opgave er at igangsætte og tilse at arbejdsopgaverne bliver udført forsvarligt, det er ikke vores opgave at tilse at børnene møder op og bliver indenfor de rammer, der gives besked om. Derfor skal de tilmeldte børn kunne modtage og håndtere kollektive beskeder og indordne sig herunder.

Hvis der er problemer med det, bliver barnets forældre kontaktet med oplysning om at barnet ikke kan være med, medmindre et af barnets forældre er til stede og støtter barnet.

Tag en snak i familien

Angående hjælpere, så blev det besluttet på generalforsamlingen at : hver familie skal hjælpe til en aktivitet hver. Når vi siger familie mener vi at hver familie sørger for en hjælper; om det er forældre, ældre søskende, bedsteforældre, mostre, onkler, naboer eller andre er lige meget; vi skal bare vide hvem der kommer.

Vi forestiller os, at vi laver en plan, når vi har tilmeldingerne til den nye sæson. Hvis I ikke kan den dag I er sat på til bytter I selvfølgelig, husk at give os besked om hvem der sørger for hjælper i stedet.


Kontakt Conny 75254213, Svend Åge 75254182, eller Kirsten 75254197


Kvong 4H 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

27-02-11 | kl. 20.10 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Vestjyllands Olieforsyning

Vi har modtaget 8422 kroner fra Vestjyllands Olieforsyning. Dem får vi fordi gode borgere i Kvong køber deres olie eller træpiller hos Vestjyllands andel. Det må der gerne være mange flere der gør!!

Foldere kan fås på friskolen.

Bestyrelsen

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

27-02-11 | kl. 20.30 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Håndbold i Kvong?
  

Håndboldudvalget har de sidste par år haft meget få tilmeldinger - så få, at vi ikke har kunnet stille med nogle hold. Derfor har vi i år valgt, at der ikke er noget på håndboldsiden. Men er der nogle, som kunne tænke sig at spille, ved vi, at Lunde GU har nogle hold. Så hold øje med deres annonce i Uge Avisen.

Vi vil i stedet for samarbejde med gymnastikudvalget om Zumba for børn.

Venlig hilsen
Mona og Jette
Håndboldudvalget

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

23-02-11 | kl. 22.30 - Oprettet af Alice Hjørngaard

 

Børnehaven havde besøg fra Happelappeland

Støtteforeningen plejer jo gerne at støtte os med penge til svømning i børnehaven, men da svømmehallen i Nørre Nebel har været lukket, har det ikke været muligt i år.

Vi har derfor valgt i stedet at bruge nogle af pengene på at få besøg af Happelappeland fra DGI, som har været her og lavet show med børnene.

Det var bare rigtig godt og alle børn var meget begejstrede for især den grøn/blå Happelapmand. 

Med venlig hilsen
Kvong Børnehave 




------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

13-02-11 | kl. 12.45 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Førskolegruppe

Kvong børnehave starter igen i år et forløb op, hvor der vil blive arbejdet med de kommende skolebørn.

Vi vil i den forbindelse gerne give de børn der går hjemme mulighed for at deltage i nogle af aktiviteterne.
Vi skal bl.a. lege regellege, have højtlæsning, besøge skolen f.eks. skolekøkkenet og Dorte på kontoret og der vil være dage, hvor vi finder på noget sammen med børnehaveklassen.

Forløbet, som strækker sig over 10 gange fra klokken 09:30 – 12:30 + en overnatning, koster 1000 kr. for ikke børnehavebørn.

Første gang er tirsdag den 8/3 ellers vil det blive om mandagen, der er førskolegruppe.Vi afslutter med en overnatning i børnehaven fra den 31/5 til den 1/6 - 2011.
 
Svar på evt. spørgsmål kan I få ved henvendelse til børnehaven.

Hilsen Bestyrelse og Personale i
Kvong Private Børnehave. 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

25-01-11 | kl. 20.00 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Teater på Kvong Friskole

Jeg har en særlig opfinderfar
Han opfinder ting, som han ikke har
Min mor og piben, en stormhat og mig
Er noget af det, han har opfundet sig ...

Teatergruppen ”Gruppe 38” har været på besøg hos Kvong friskole i onsdags med deres forestilling ”Jeg har alt”. En forestilling om at alt, hvad man har, kan man også miste.

Vi så teater for både de store og de små - en meget filosofisk og sjov visuel forestilling, som gruppen 38 selv kalder biografteater. Vi oplevede mange melankolske minder om får og hunde igennem skæve filmklip og vrøvle-fortællinger, men oplevede også forundring og flødekarameller. Ungerne deltog begejstret i forestillingen, som viste at det gode gammeldags fortælleteater stadig lever og at det er ”up-to-date”. Tak til Bodil Alling og Søren Søndberg for en meget fornøjelig rejse gennem tider, hvor de små hele tiden var på jagt efter den hvide mus, som gemte sig i gruppens vogn med alle slags vidunderlige ting fra bedstefars tid – yderst livsbekræftende!


Med venlig hilsen

Jörg fra Kvong friskole 




------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

20-01-11 | kl. 19.00 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Efterlysning

Personalet i Fritteren vil gerne have et komfur med varmluft. De bager og laver mad til ca. 30 børn, så det ville tage knap så meget tid, hvis der kan ryge 2 plader ind ad gangen. Kan I ude i lokalsamfundet hjælpe, har I eller kender I nogen der har en i overskud, modtager Fritteren gerne med en stor tak og et stort smil.

Henvendelse til Birgit på 22 40 77 39
Fritteren, Kvong Friskole
Birgit H. Hermansen

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

20-01-11 | kl. 19.10 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Nyt fra Aktiv Kvong

Så går vi i gang – vær med til at tage det første spadestik, eller rettere tag med brækjernet, når vi starter byggeriet. Den 6. februar klokken 9 går vi i gang med at pille cykelskuret ned, så der kan blive plads til et Multihus – alle er velkomne til at give et nap med.

I den forløbne tid har vi fået udarbejdet byggeansøgning, så den er klar til at blive behandlet ligeså snart lokalplanen er vedtaget. En stor tak til Lisbet Jepsen for et kæmpe arbejde med tegningerne.

Vi har også haft et indledende møde med de foreninger der på den ene eller anden måde er direkte involveret i byggeriet enten som grundejere, naboer eller primære brugere. Det var et konstruktivt møde hvor der blev udvekslet ideer til indretning og brug af huset.

Imens fortsætter vi med at samle penge ind. Vores sponsor Keratech kunne således sætte 3550 kr. ind på foreningens konto som resultat af dæk og fælge købt af Kvongborgere i andet halvår 2010. En stor tak til Kent – og ikke mindst til dem der vælger at handle hos Keratech og dermed støtter Aktiv Kvong (det er også billigt!!) 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

20-01-11 | kl. 19.20 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Nyt fra Kvong Friskole

Årets skolefest er den 3/2 klokken 19 hvor der som tidligere år vil være en forestilling, men rygter fortæller at vi kan vente os noget nyt og anderledes i år, så kom og se hvad der sker!!

Hvis I ikke har tid om aftenen er der også mulighed for at se på om formiddagen. Vi starter 9.30 med en kop kaffe hvorefter der er forestilling. Man må også gerne komme begge gange.

Man er også meget velkommen til at kigge indenfor til vores åbne morgensamlinger. De er normalt den første tirsdag i måneden – i februar dog den anden. Altså 8. februar og 1. marts.

Forslag til dagsordenen på generalforsamlingen, der i år afholdes den 7. april skal være bestyrelsen i hænde senest den 1. februar. 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

19-01-11 | kl. 19.10 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Herresenior fodbold 2011

I næste måned starter seniorfodbolden op i KIF.

Vi regner med at stille med et 7 mands hold men selvfølgelig gerne et 11 mands hold i serie 6.
Tilmelding skal ske til mig på 40300603 senest den 20. februar.

Med venlig hilsen
Dan Skødeberg Nielsen
Kvong Idrætsforening. 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

19-01-11 | kl. 21.30 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Tilmelding til glaskunst

Så er der nye tider til glaskunst.

De nye tider er:

- Torsdag den 31/3-2011
- Mandag den 4/4-2011 
- Torsdag den 14/4-2011

Tidspunktet er fra kl. 19 til 21.30

Det foregår i Tistrup

Det koster 405 kr for at deltage plus 120 kr pr. kg brændt glas.
 
Tilmeldning til: Marianne Juhl: 24209032 & Mette Carlsen 22123602 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

06-01-11 | kl. 21.10 - Oprettet af Alice Hjørngaard

 

Vinterstemning - indsend dit billed!

Sogneforeningen vil gerne oprette et galleri med vinterbilleder fra Kvong og omegn, der symboliserer stemningen i sognet om vinteren.

Har du et eller flere gode billeder, så send dem til post@kvong.dk, og vi vil sørge for, at de bliver lagt på hjemmesiden.

Med venlig hilsen
Sogneforeningen

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

01-01-11 | kl. 18.30 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Nytårshilsen fra Friskolen

Hermed en hilsen til alle friskolens venner. Mange tak for Jeres indsats og støtte, uden den ville det ikke være muligt at have skole i Kvong.

Også tak til de mange der besøger os ved festlige lejligheder som f.eks. juletræstændingen og til daglig som ved den åbne morgensamling. I er med til at holde døren åben mellem sognet og skolen.

Nu banker 2011 på døren og vi glæder os til et fortsat godt samarbejde med alle i Kvong.

Husk at I altid er velkomne og husk især de åbne morgensamlinger den første torsdag i måneden, hvor der er kaffe på kanden og en hyggesnak for de fremmødte forældre, bedsteforældre og andre.

Godt Nytår til alle
Ønsker ansatte og bestyrelse ved
Kvong Friskole 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

06-12-10 | kl. 20.20 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Salmebog og CD med salmer af Hans Thimes

I november udkom en salmebog med både tekster, noder og CD. Salmerne er skrevet af Hans Thimes fra Lyne.

Lyne og Kvong Menighedsråd har støttet projektet økonomisk. Den største pose penge kom dog fra Folkekirkens Udviklingsfond. Det er nemlig ikke helt billigt både at lave en bog og indspille en CD.
 
Salmerne vil løbende blive brugt under gudstjenesterne i Kvong og Lyne, idet menighedsrådene har købt ca. 50 bøger til hver kirke. På den måde kan salmerne blive lært og forhåbentlig også værdsat af kirkegængerne.

Er man interesseret i selv at anskaffe sig et eksemplar af bogen/CDen (sælges kun samlet), kan den købes i Brugsen i Lyne, hos boghandleren eller hos undertegnede.

Sognepræst Egil Hvid-Olsen, 75 25 40 08, eho@km.dk. 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

15-11-10 | kl. 20.00 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Hvad er sjælesorg?

Præster har nogle centrale opgaver. De skal holde gudstjeneste, bryllup og begravelse. Ligeledes skal de døbe børn og undervise konfirmander. Endelig skal de yde sjælesorg.

Men hvad er sjælesorg for noget? Selve ordet betyder ”omsorg for sjælen”. Derfor går sjælesorg rent praktisk ud på, at præsten afsætter tid (typisk en time ad gangen) til en eller flere samtaler med dem, der har brug for at tale om noget, der trykker. Det kan være, at man går rundt med dårlig samvittighed over noget, man måske for lang tid siden har gjort eller sagt. Det kan være, at man bærer rundt på en sorg og har brug for at tale med en udenforstående om det. Det kan være noget helt tredje, fjerde eller femte, som det er rart, at en anden lægger øre til.

Præsten er altså ikke en behandler, for dem, der kommer til ham er ikke syge, - og hvis de er, henviser han dem til sundhedssystemet. Præsten er hverken psykolog eller psykiater, men et menneske, der dels har tavshedspligt (så intet af det, der bliver sagt, bliver fortalt videre), dels har indsigt i nogle af de problemer og sorger, som livet kan byde på. Endelig skal det siges, at præsten gerne taler om Gud og kristendom, men også sagtens kan lade være, hvis det ikke er relevant.

Sognepræst Egil Hvid-Olsen, 75 25 40 08, eho@km.dk. 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

21-10-10 | kl. 14.05 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Salg af pyntegran

6-7 klasse kan igen i år levere gran til jeres juledekorationer. Dejlig frisk, velduftende gran vil blive falbudt fra den store sten foran friskolen. Overskuddet fra foretagendet vil blive anvendt til Bornholmerturen. 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

19-10-10 | kl. 20.20 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Nyt fra Støtteforeningen

Efter afholdt generalforsamling fortsætter bestyrelsen uændret med Tove
Nielsen som formand, Jonna Hedevang som kasserer og Mona Søren-
sen som sekretær.

Girokort på kontingent er afleveret til nuværende medlemmer, men så-
fremt der skulle være andre som ønsker at være medlem, bedes man ret-
te henvendelse til én fra bestyrelsen (Tove 75254232 - Jonna 75254252
eller Mona 75254193)

Gennem Støtteforeningen er der nu igen mulighed for køb af kød, så fry-
seren kan blive fyldt op til jul.

Kødet leveres igen i år fra "Mad med Mere" i Varde. Kødet er mageret
og dansk godt kvalitetskød. Der bliver også i år mulighed for bestilling af
julekurve. Bestillingsseddel vedlagt Kvongposten.

Vi har igen i år lavet en årskalender for 2011 med billeder, som er taget
gennem det sidste års tid af Knud Kristensen. Ved det årlige julemarked
som afholdes på Kvong Friskole søndag den 28.11.2010, bliver der mu-
lighed for at se kalenderen og samtidig bestille den.

Vi håber selvfølgelig, at mange af sognets beboere vil støtte os.

Til julemarkedet bliver der ligeledes mulighed for at bestille softshell jakker
til børn og voksne, som vi håber mange vil købe, så vi i Kvong kan have en
fælles "reklame" jakke for skole og børnehave. Derudover har vi diverse
julegave ideer med, så mød op til julemarkedet og støt os - så støtter vi
friskolen og børnehaven. 

Med venlig hilsen
Støtteforeningen

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

19-10-10 | kl. 19.40 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Det er stadig muligt at købe en dags jagt i Varde Sønder plantage på ca. 360 ha.
Varde Sønder Hede plantage på ca. 240 ha og Ølgod plantage på ca. 33 ha.
Pladser i Sdr. plantage a 500,00 kr. den 21. november og den 9. januar.
Pladser i Sdr. Hede plantage a 500,00 kr. den 15. januar.
Pladser i Ølgod plantage a 150,00 kr. den 8. januar.
På jagterne i Varde kan der bestilles gule æter på alle jagterne.
Tilmelding til Egon Høgedal på tlf. 20475566. Først til mølle og kontant betaling.

Har du lyst til gravjagt, så kontakter du Peter Gade på tlf. 22790728. Han har kort over beliggenhed og hvornår der sidst er set til dem.
Er du alene kan du også tilmelde dig. Får Peter en ledig plads, kontakter dig igen.

Banko bliver den 6. december kl. 19.30 i Kvong forsamlingshus

Snittrupjagten bliver lørdag den 4. december, kl. 9,30. Dette er kun for medlemmer.

Knæk og bræk
Kvong – Lunde jagtforening.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

24-09-10 | kl. 19.55 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Slut med dåser i skolegården

Aktiv Kvong har i en periode samlet tomme øl- og sodavandsdåser, for at sælge metallet.

Det gav en overgang en fin fortjeneste, men som priserne er nu kan der ikke længere laves et overskud på det. Derfor stopper ordningen pr. fredag den 8. oktober, hvor sidste læs køres til produkthandleren.

Vi siger tak for de dåser vi fik ind og henviser fremover til genbrugspladserne.

m.v.h.

Bestyrelsen for Aktiv Kvong 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

24-09-10 | kl. 20.15 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Kvong Forsamlingshus

Bestyrelsen vil hermed gerne sige TAK til de frivillige hjælpere, som kom og hjalp til ved renoveringen af mellemgang og personaletoilet.
 
Mvh Bestyrelsen

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

24-09-10 | kl. 20.10 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Tilmelding til glaskunst

 Er du kreativ og har du lyst til at gå til glaskunst ?

Du kan få lov til at skære i glas
Farvelæg dit glas
Klip i glas
Dekorer dit glas
Det er kun fantasien som sætter grænserne

Det er torsdag d. 25 november og 2 - 9 december 2010 kl. 19.00 til 21.30. Det er i Tistrup.

I kan tilmelde jer til Mette Carlsen på tlf. 22123602 og til Marianne Juhl tlf. 24209032.

Der er kun 4 pladser tilbage, så skynd jer.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

25-08-10 | kl. 22.30 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Årets navn 2010

Kvong idrætsforening udnævner hvert år en person der bliver årets navn. Kendetegnet ved de personer der bliver årets navn, er at personen i en lang årrække har været aktiv medlem af Kvong Idrætsforening, og at personen igennem længere tid har ydet en stor indsats for Kvong Idrætsforening.

Årets navn 2010 blev Christa Madsen. Christa har igennem en lang årrække været en kæmpe aktiv for Kvong Idrætsforening. Både som aktiv håndboldspiller, fodboldspiller, udvalgsmedlem og bestyrelsesmedlem.

I 1993 – 1994 sad hun i festudvalget

I samme periode spillede hun serie 3 håndbold i Kvong Idrætsforening og var i 2001 og 2003 med til at vinde amtsmesterskabet i håndbold.

I 2004 – 2005 sad hun i håndboldudvalget

Siden 2006 har hun som kasserer ydet en stor indsats i bestyrelsen og styret Kvong Idrætsforenings økonomi på bedste vis.




Årets Navn 2010: Christa Madsen 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

19-07-10 | kl. 19.20 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Kvong har måske Danmarks bedste vand

Pressemeddelelse 13. september 2010

Varde Forsyning i finalen om Danmarks bedste vand.
 
I weekenden blev den tredje af de fire indledende runder i Dansk Vand Grand Prix 2010
gennemført i Århus. Varde Forsyning deltog i konkurrencen om at tilbyde Danmark
velsmagende vand med vand fra Kvong Vandværk. Efter flere hundrede forbrugere og de fire
dommere havde prøvesmagt det medbragte vand, blev Varde Forsyning sendt videre til finalen i
København den 4. oktober.

Det er et rigtigt godt arrangement, der virkelig får sat fokus på vores helt unikke drikkevand i 
Danmark, og på vigtigheden i at passe godt på grundvandet, så vi også i fremtiden kan nyde
vand direkte fra hanen, siger Finn V. Mathiasen, der repræsenterede Varde Forsyning i Århus og
dagligt passer Kvong Vandværk.

Det lille vandværk ved Kvong blev renoveret og ombygget i 1993 og producerer i dag omkring
130.000 m3 vand om året til sine forbrugere, der primært bor i Kvong eller på de
omkringliggende gårde. Vandet hentes op fra mellem 50 og 60 meters dybde, hvorefter det bliver 
iltet og renset i lukkede filtre. Vand fra Kvong Vandværk får den gode smag af vand blandt
andet fordi grundvandet under Kvong i forvejen har en pH-værdi på 7,5 og den efterfølgende 
iltning og rensning igennem sandfiltre fjerner de naturligt forkommende miniraler som jern og  
mangan. Så selvom Varde Forsyning overvåger vandets vej fra boringen til forbrugerens
vandhane ganske nøje, forsøger de at påvirke det så lidt som muligt. Derfor bliver vandet også
lidt bedre i Kvong.

”Vi er stolte over at være gået videre til finalen, men vi er endnu mere stolte over at kunne
levere godt drikkevand til vores forbrugere”, siger Stig Dines Nielsen efer at have stået flere 
timer på Lille Torv i Århus og hældt vand op til de forbipasserende århusianere og  
dommerpanelet. ”Publikum gik virkelig op i det og de var utrolig seriøse omkring det.

Drikkevand er noget vi alle sammen bruger hver dag og derfor er det vigtigt, det har en god
kvalitet og smager godt.” 


Kvong Vandværk syner ikke af meget, men producerer 130.000 m3 drikkevand årligt
Foto: Varde Forsyning


Vinderne fra den indledende runde i Århus 2010. Fra venstre ses Ernst Olesen og Anders Bøgh fra
Bakker Vandværk, rådmand Laura Hay, borgmester Nicolai Wammen, Finn Mathiasen og Stig Nielsen fra Varde Forsyning samt vinderen Lars Schrøder fra Århus Vand.
(Foto: Henrik Hviid)

FAKTA: Ud over borgernes stemmeafgivning blev den indledende runde i Århus afgjort af et
smagepanel bestående af Elsebeth Lohfert, stifter og redaktør af "Vinbladet”, Jacqueline Jensen,
journalist med gastronomi og vin som speciale samt Andre Dewald, civiløkonom, vinkonsulent
og -skribent. Derudover deltog Laura Hay, rådmand for Teknik og Miljø og medlem af Århus
Byråd (V).
Der kan læses mere om Dansk Vand Grand Prix på arrangøren DANVAs hjemmeside danva.dk
(under kampagner). Læs mere om konkurrencen i Århus her:
http://www.danva.dk/Default.aspx?ID=2724&TokenExist=no

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

22-09-10 | kl. 07.30 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Nyt fra friskolen:

Vi har besøg fra Grønland i denne måned. Børn og voksne bor hos familier i Kvong og går i skole sammen med vores børn. Vi er glade for besøget og håber på nogle gode oplevelser.
 
Fredag den 15/10 er der motionsløb på skolen. Alle, også de voksne er velkomne til at deltage. Vi starter klokken 9.30.

Senere på dagen er der høstfest på skolen. I den forbindelse kunne vi godt bruge nogle hjælpere til at skrælle kartofler m.m. om formiddagen. Senere på dagen skal vi bruge et par stykker ved 3 tiden og et par stykker ved 6 tiden.

Hvis du kan hjælpe, eller har spørgsmål i den forbindelse, kan du ringe til Bente Tang 75254344 eller Peter Roesgaard 36989651. 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

19-09-2010 kl. 11.13 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Orientering fra Varde Kommune

Den tidligere udstykningsplan er revideret da kommunen har vurderet at de tidligere grunde på 600 - 700 m2 ikke er salgbare. Dette er det nye forslag.
Hjørngårdsvej var prioriteret som det 5. område til udstykning 2010, men da de skal holde budgettet, er det blevet konstateret at byggemodningen ikke kan iværksættes i 2010, men i stedet taget med i prioriteringen for 2011.
Parcel nr. 8 vil formentlig ikke blive udbudt sammen med de øvrige grunde, da den er en del af det grønne område.






------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

17-09-10 | kl. 17.10 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Nyt fra Jagtforeningen

Varde Kommune har lejet jagten i kommuneplantagerne ud til Varde & Omegns Jagtforening. Det betyder, at alle jagtforeninger i Varde Kommune har fået pladser på jagterne.

Der er tale om:
Varde Sønder Plantage på ca. 360 ha.
Varde Sønder Hede plantage på ca. 240 ha. og
Ølgod plantage på ca. 33 ha.

Kvong – Lunde jagtforening har fået en del pladser og medlemmer kan købe pladserne som dagjagter.
 
5 pladser i Sdr. plantage a 500,00 kr. - 2 pladser søndag den 21. november og 3 pladser den 9. januar.
3 pladser i Sdr. Hede plantage a 500,00 kr. den 15. januar.
3 pladser i Ølgod plantage a 150,00 kr. den 8. januar.

På jagterne i Varde kan der bestilles gule æter på alle jagterne.

Tilmelding til Egon Høgedal på tlf. 20475566. Først til mølle og kontant betaling. Tilmelding inden den 10. oktober, ellers sælges pladserne til andre jagtforeninger.

Der også mange gode arrangementer for ungjægere. Ungjægere er personer under 25 år og som har taget jagttegn inden for de seneste 3 år. Kontakt Egon Høgedal på tlf. 20475566.

Jagtforeningen har jo stadig rævegravene, og som medlem kan du sætte dig på dem. Du må tage en par kammerater med rundt og røgte dem. Du kontakter Peter Gade på tlf. 22790728. Han har kort over beliggenhed, og hvornår der sidst er set til dem.

Banko bliver den 6. december kl. 19.30 i Kvong Forsamlingshus

Snittrupjagten bliver lørdag den 4. december, kl. 9,30. Dette er kun for medlemmer.

Knæk og bræk
Kvong – Lunde jagtforening. 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

15-09-10 | kl. 10.15 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Børnehaven på fiskerimuseum

Kvong Børnehave var mandag den 13. september en tur på Esbjerg Fiskerimuseum. Det var en gave vi fik til vores 10. års fødselsdag.

Vi havde en helt forrygende dag, både med at se på alle de flotte fisk og lege på den gode udfordrene legeplads. 





------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
25-08-10 | kl. 22.30 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Årets navn 2010

Kvong idrætsforening udnævner hvert år en person der bliver årets navn. Kendetegnet ved de personer der bliver årets navn, er at personen i en lang årrække har været aktiv medlem af Kvong Idrætsforening, og at personen igennem længere tid har ydet en stor indsats for Kvong Idrætsforening.

Årets navn 2010 blev Christa Madsen. Christa har igennem en lang årrække været en kæmpe aktiv for Kvong Idrætsforening. Både som aktiv håndboldspiller, fodboldspiller, udvalgsmedlem og bestyrelsesmedlem.

I 1993 – 1994 sad hun i festudvalget

I samme periode spillede hun serie 3 håndbold i Kvong Idrætsforening og var i 2001 og 2003 med til at vinde amtsmesterskabet i håndbold.

I 2004 – 2005 sad hun i håndboldudvalget

Siden 2006 har hun som kasserer ydet en stor indsats i bestyrelsen og styret Kvong Idrætsforenings økonomi på bedste vis.




Årets Navn 2010: Christa Madsen 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

24-08-10 | kl. 20.15 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Nyt fra Aktiv Kvong

Først en tak til alle, der valgte at deltage i vores indsamling i sportsugen. Der var 85 navne på tavlen, da den blev pillet ned, og med de indsamlede penge er vi ved at være i mål. Det er utrolig flot, at vi kan samle så mange penge i et lille sogn som Kvong, og det viser, at der er stor opbakning til bygningen af multihuset. Den opbakning får vi forhåbentligt snart brug for igen. Lokalplanen for byggeriet er på trapperne, derefter skal vi have en byggetilladelse, og så er det med at få snøret arbejdsskoene. Hvis vi er heldige kan vi gå i gang allerede først i det nye år.

p.s. Også en tak til Keratech, der endnu engang har sendt et pænt beløb. Kent sponserer Aktiv Kvong hver gang der er en fra sognet, der køber dæk hos ham. Husk det når I skal have vinterdæk! 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

24-08-10 | kl. 20.20 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Nyt fra Friskolen

Vi er kommet godt i gang med det nye skoleår. Både de nye elever og de nye lærere er faldet godt ind i fællesskabet.

Den 27/9 får vi besøg af 9 elever og 2 lærere fra Grønland. Det har vi jo prøvet før, og tidligere har det været en god oplevelse for både værter og gæster. Mon ikke det bliver det igen. Grønlænderne tager hjem igen den 15/10, samme dag som vi afholder vores høstfest.

Så vil vi godt minde om, at vi har åben morgensang med efterfølgende kaffe den første tirsdag i hver måned – første gang den 7/9. Morgensangen starter 8.45. 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

18-08-10 | kl. 10.45 - Oprettet af Alice Hjørngaard

10 års fødselsdag i Kvong Børnehave

Farvestrålende balloner steg til vejrs som afslutning til ti hurraråb, og derefter blev den store kagemand skåret for - en kagekone så stor, at den nok kunne række til flere hundrede gæster.

Kvong private børnehave fejrede ti års fødselsdag, og masser af mennesker - store som små - havde taget imod invitationen. De kunne høre, at forældrene er meget stolte over at kunne sige, at deres børn går i Kvong Børnehave, og de kunne høre, at børnene får en masse gode oplevelser.

Dagen startede med diverse taler, underholdning og kaffe i haven i det dejlige sommervejr. Om aftenen var der dækket op i gymnastiksalen, hvor ca. 125 personer var mødt op til helstegt pattegris, hakkedrenge og pølser.

En super dag i Kvong hvor alle hyggede sig.

Vi vil også gerne sige tusind tak for alle de fine gaver vi fik.

MVH
Kvong Børnehave

Se artikel i Jyske Vestkysten >>






------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

16-08-10 | kl. 20.50 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Konfirmationsforberedelse.

Som tidligere annonceret indledes konfirmationsforberedelsen onsdag d. 1. september i konfirmandstuen i Kvong. Konfirmanderne skal bare møde op kl. 8.00.

Husk, at nyheder og ændringer angående konfirmationsforberedelsen bliver omtalt på www.kvongkirke.dk under ”konfirmander”.

Selve konfirmationen i Kvong Kirke finder sted søndag d. 1. maj 2011 kl. 10.30.

Sognepræst Egil Hvid-Olsen 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

02-08-10 | kl. 23.20 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Nye Zumba-instruktører

Ulla Tromborg og Ellen Roesgaard er i weekenden blevet uddannede Zumba-instruktører.

Det vil sige at Idrætsforeningen til efteråret udbyder Zumba. 

Billederne forestiller Masterclass med Michael Thomas, teoriundervisning på Zumbakurset og Ulla og Ellen med Michael Thomas.


 







------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

19-07-10 | kl. 20.10 - Oprettet af Alice Hjørngaard 

”Jeg giver 2000,- hvis 100 andre gør det samme”

Bestyrelsen i Aktiv Kvong har fået både ros og kritik for dette forsøg på at samle de sidste penge sammen, op til millionen, op til og i sportsugen.
 
Ros har vi fået ved at flere allerede har sagt at de vil give – og tak for det.

Kritik har vi fået på to punkter. Nogle fortæller os at man kan føle sig hængt ud, hvis éns navn ikke står på tavlen – det har aldrig været vores ønske- og andre vil gerne give de 2000 kr. uden at få deres navn på en tavle – og det respekterer vi naturligvis.

Vi prøver at tage højde for begge dele ved at lade givere stå på tavlen som ”anonym”, hvis de ønsker det.

Da der allerede er en del anonyme givere vil ingen kunne vide om et ”manglende navn” ikke har givet eller har givet anonymt.
 
På forhånd tak for bidrag og forståelse.

Preben Høj Pedersen, John Kruse, Kim Beier, Peter Roesgaard og Claus Larsen.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

19-07-10 | kl. 19.20 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Introduktion til at blive en bedre skytte.

Er du uerfaren på en lerdue bane, er dette noget for dig. Vi har lejet Blaabjerg skydebane 19. og 26. august. Der er 12 pladser som deles op i 4 hold á 4 mand. Hver hold får en instruktør, som vil give dig råd og vejledning i skydning. Der er masser af tid og ingen lægger pres på, hvor hurtig du skyder, og hvordan det går.

Vi starter præcis kl 18.00 hver aften.

Tilmelding er først til mølle, på tlf. 20475566, Egon Høgedal, som også besvarer spørgsmål.

Jagtfelt skydning i Ulfborg den 8. august.

Er du interesseret så tilmeld dig til Egon Høgedal på tlf. 20475566 med det samme. 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

26-06-10 | kl. 8.00 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Nyt fra Friskolen

Vi takker for opbakning og veludført arbejde i forbindelse med vores årlige arbejdslørdag. Blandt meget andet fik vi også renoveret vores computerrum i fritteren.

Også en tak til støtteforeningen for endnu en vellykket fællesspisning i forbindelse med skoleårets afslutning. Det betyder meget for friskolen at vi har opbakning i sognet – ikke mindst økonomisk i en tid hvor der ikke blæser så milde vinde fra Christiansborg!

Mvh
Bestyrelsen 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

21-06-10 | kl. 14.50 - Oprettet af Alice Hjørngaard

 

Jeg gi’r 2000 kr., hvis der er 100 andre, der gør det samme!


Vi samler de sidste 200.000 kr. til vores multihus ind i sportsugen. Det sker på den måde, at man forpligter sig til at betale 2000 kr. ved at få sit navn skrevet på en tavle, der bliver ophængt i teltet.

Den sidste søndag i sportsugen gør vi tavlen op – hvis der er 100 navne eller flere på tavlen skal beløbene indbetales, og vi har vores multihus.

Hvis du vil have dit navn på allerede når tavlen bliver hængt op, kan du henvende dig til et bestyrelsesmedlem inden den 30. juli.

Med venlig hilsen
 
Aktiv Kvong
Preben Pedersen      John Kruse      Claus Larsen      Kim Beier      Peter Roesgaard 
 
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

03-07-10 | kl. 16.00 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Fodbold i Kvong Idrætsforening sæson 2010/2011

Vi har igen i år lavet en aftale om samarbejde med vores naboklubber om ungdomsfodbolden for drenge og piger.

Vi starter efter sommerferien den nye sæson og laver hold som følgende;

U-8 og U-9 Kvong og Lunde
U-10, U-11 og U-12 Kvong, Lunde og Outrup
Fra U-13 til og med U-19 Kvong, Lunde, Outrup og Nr. Nebel

Ring til Dan på 40300603 for nye tilmeldinger, spørgsmål eller kommentarer

Med venlig hilsen KIF 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

17-06-10 | kl. 19.30 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Konfirmander 2010/2011

Konfirmationsforberedelsen begynder onsdag d. 1. september kl. 8.00 i konfirmandstuen i Kvong.
Siden vil undervisningen finde sted hver onsdag kl. 8.00-9.20. Konfirmanderne fra Kvong bliver undervist sammen med konfirmanderne fra Lyne.

Er der konfirmander, der går i Nørre Nebel skole, vil de blive kørt derhen efter konfirmationsforberedelsen.

Ændringer og yderligere oplysninger vil blive lagt ud på www.kvongkirke.dk under ”Konfirmander”.
Spørgsmål kan rettes til mig på 75 25 40 08 eller eho@km.dk.

Sognepræst Egil Hvid-Olsen 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

09-06-10 | kl. 21.31 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Åben Landsby i Kvong

Det blev en rigtig hyggelig dag med mange besøgende i skolegården. Se billederne fra nogle af de mange aktiviter her


Vi fik rigtig meget presseomtale i såvel
Jyske Vestkysten
Vesterhavsposten, og 
TV Syd.  Se indslag her >>

Sogneforening viste de gamle sognefilm. De er blevet overspillet på DVD. Hvis du er interesseret i at købe filmene kan du kontakte Kirsten Kristiansen på tlf. 22310452 eller post@kvong.dk. Prisen er kr. 100 pr. stk. 2 for kr. 175.

17-06-2010:

Åben Landsby udvalget vil gerne takke de erhvervsdrivende sponsorer, foreningerne og alle besøgende for rigtig god opbakning til Åben Landsby dagen. Det var alle jer tilsammen der gjorde det muligt for Kvong at få sendt nogle positive historier og billeder ud i såvel lokale som regionale medier. Også Tak til vejrguderne.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

24-05-10 | kl. 9.07 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Rhododendron i Engparken

Svenning Hansen og Hans Thomas Madsen har plantet Rhododendron på øerne i Engparken.

Planterne er sponsoreret af Kvong-Lunde Jagtforening ud af overskuddet fra bankospillet.

Sogneforeningen siger mange tak. Vi ved, at mange vil glæde sig over intiativet, når de besøger Engparken. Mon ikke ænderne kommer nu ......

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

24-05-10 | kl. 8.40 - Oprettet af Alice Hjørngaard



Der laves stærekasser i børnehaven

Vi har i børnehaven netop nu et lille projekt kørende sammen med Sofie Brydsø´s far Søren, der laver stærekasser sammen med børnene.
 
Med venlig hilsen
Kvong Private Børnehave




------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

24.05-10 | kl. 8.27 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Kvong Revy 2010

Vi er nu for alvor startet op på årets Kvong Revy, men mangler som sædvanlig noget inspiration og de sidste nyheder fra sognet.

Har nogen overværet en sjov episode, eller har naboen eller kammeraten ”trådt i spinaten” er vi lutter øren.

Kontakt Birte på 75 25 41 91 eller Lisbet på 75 25 42 34 eller skriv til os på birte@dbmail.dk eller lisbetjeppesen@dbmail.dk, så hører vi meget gerne din historie.
 
Kvong Revyen bliver opført i teltet på Kvong Stadion fredag og søndag i uge 31, i forbindelse med Sportsugen.

På gensyn til sommer!

Venlig hilsen
Revyholdet. 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

22-05-10 | kl. 10.07 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Nyt fra friskolen


Ny skoleleder.

En ekstraordinær generalforsamling den 18/5 valgte Dorthe Thomsen fra Ådum til ny skoleleder på Kvong friskole. Dorthe er 46 år og kommer fra en stilling som lærer på Skolen ved skoven i Ølgod. Dorthe har tidligere erfaring fra friskoleverdenen fra en række år på Ølstrup friskole. Vi glæder os meget til samarbejdet. 

Mvh

Bestyrelsen

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

22-05-10 | kl. 10.10 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Nye fondsmidler til Grøn Byfornyelse

Jyllandspostens Fond har givet tilsagn om at støtte projekt Grøn Byfornyelse i Kvong med kr. 15.000.

Vi har flere fondsansøgninger ude, og håber fortsat på, at projektet kan gennemføres i efteråret 2010.

Med venlig hilsen
Sogneforeningen

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 
22-05-10 | kl. 10.22 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Indvielse af alterdug

Ved gudstjenesten Kristi Himmelfartsdag blev den nye alterdug indviet.

Bagefter lod nogle af dem, der har været med til at sy på dugen, sig overtale til at stille op til fotografering, sådan som det kan ses på billedet her.

Menighedsrådet takker endnu engang for det store stykke frivillige arbejde, der er lagt for dagen i forbindelse med syningen.

Kvong Menighedsråd 




------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

21-04-10 | Kl. 18.00 - Opdateret af Alice Hjørngaard

Nyt fra Friskolen


Arbejdslørdag. Årets arbejdslørdag er som sidste år den anden lørdag i juni – altså i år den 12/6. Igen i år er der en masse spændende arbejdsopgaver, og som altid rig mulighed for at få en sludder med andre end naboen. Vi starter med fælles rundstykker og byder også på frokost til det arbejdende folk. Alle er velkomne også selvom de er løbet tør for børn i skolealder.

Generalforsamlingen den 8. April var som sædvanlig velbesøgt – tak for det. På mødet blev der orienteret om processen med at finde en ny skoleleder som afløser for Eva, der jo flytter til et lederjob på Stausø Friskole. Vi er godt i gang med arbejdet med at finde ny leder, og håber på at kunne præsentere en kandidat på en ekstraordinær generalforsamling en gang i maj.
Generalforsamlingen nyvalgte Mai-Britt Kristensen og genvalgte Hans Thomas Nielsen til bestyrelsen. Mai-Britt afløser Kim Beier, der efter et stort arbejde i bestyrelsen valgte at lade nye kræfter komme til. En STOR tak til Kim for det fine arbejde.

Konstitueringen gav følgende arbejdsfordeling.
Formand: Charlotte Bang Nielsen
Næstformand: Hans Thomas Madsen
Kasserer: Kristian Therkildsen
Sekretær: Peter Roesgaard
Medlem: Mai-Britt Kristensen


Mvh
Bestyrelsen

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

21-04-10 | kl. 18.00 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Kvong Børnehave


Bestyrelsen har konstitueret sig som følgende:

Formand; Søren Brydsø
Næstformand; Thomas Krog Nielsen
Kasserer; Marianne Juhl
Sekretær; Kristina Meier
Menig; Allan Dalsgaard

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

21-04-10 | kl. 21.31 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Nyt fra Støtteforeningen.

 
Gennem Støtteforeningen er der nu igen mulighed for køb af forskellige kødpakker - se bestillingsseddel, som medfølger KvongPosten i juni.

NB! Det er stadivæk muligt at aflevere gammelt jern hos Svend Åge Thuesen, Glibstrupvej 61 og meddele Thuesen, at afregningsbeløbet skal sendes til Støtteforeningen.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

24-04-10 | kl. 9.35 - Oprettet af Alice Hjørngaard

Afdansningsbal



Lørdag, den 17. april var der afdansningsbal i Bork Hallen, hvor danserne fra Kvong viste, hvad de havde lært i vinterens løb.

Se flere billeder under menupunktet Galleri.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

07-04-10 | kl. 21.31 - Oprettet af Kirsten Kristiansen

Gymnastikopvisning 2010


Der er afholdt gymnastikopvisning i Lyne hallen d. 20. marts 2010.



Vi havde 3 gæstehold
Blåbjerggymnaster
Power tumbling
Dejbjerglund Efterskole
 
Se flere billeder under menupunktet Galleri.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

31-03-10 | kl. 21.31 - Oprettet af Kirsten Kristiansen

Multihus.

Så er det nu!

Arbejdet med at skaffe midler til opførelse af et multihus i Kvong har nu stået på i næsten 2 år og vi er kommet meget langt. Kommunen er i gang med at udarbejde lokalplan, så vi kan komme i gang med byggeriet til efteråret.

Der er indsamlet næsten 750.000 kroner ud af de budgetterede byggeomkostninger på 1 mio. kr. Cykelsponsorløbet gav over 150.000 kroner og omkring 70.000 kroner er indkommet i kontingenter og private bidrag.

De fleste penge er dog kommet som bidrag fra fonde (Lokale og anlægsfonden og LAG) og pengeinstitutter (Sydbank, Lunde-Kvong andelskasse og Sparekassen for Nr.Nebel og omegn).

Disse penge udefra udgør 510.000 kroner, og de bliver kun udbetalt hvis vi rent faktisk bygger huset, og de bliver ikke ved med at vente til evig tid. Faktisk skal der helst ske noget i år, hvis ikke vi skal blive nødt til at sende penge tilbage til giverne. Derfor denne opfordring: Det er nu vi skal afgøre om multihuset skal blive til noget eller ej, de sidste 250.000 kroner skal i kassen inden efteråret. Ellers bliver vi nødt til at opgive lige før målstregen!!

Som vi tidligere har nævnt, kan man støtte denne gode sag – og samtidig få en klækkelig skatterabat. Det sker ved at indbetale et beløb på konto 7727 1015438 i Lunde-Kvong Andelskasse (Husk at angive navn ved indbetaling). Beløbet bliver herfra overført til en konto i DGI når vi er sikre på at byggeriet kan gå i gang. Når byggeriet er udført udbetaler DGI pengene til os. DGI meddeler skattevæsenet hvem bidragyderne er, så de kan få deres velfortjente skattefradrag. (Man kan få fradrag på beløb mellem 500 kroner og 14.000 kroner).

Hvis byggeriet mod forventning må opgives vil pengene blive tilbageført til bidragyderne.

Mvh
Aktiv Kvong

Preben Høj Pedersen - Kim Beier - John Kruse
Claus Larsen - Peter Roesgaard 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

31-03-10 | kl. 21.31 - Oprettet af Kirsten Kristiansen

20700 meter!

Så langt svømmede børnene fra Kvong den 9/3 da Kvong Svømmeklub havde ”svøm langt dag”. Det var afslutning på en sæson, der bød på 20 træningsgange i svømmebadet i Nr. Nebel. 28 børn har deltaget og de har knoklet på med crawl og dykning og udspring og vandkamp og hvad det ellers kunne blive til.
En stor tak også til de ledere og hjælpere, der gjorde det muligt.
Mvh.
Skolebestyrelsen.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

03-02-10 | kl. 21.31 - Opdateret af Kirsten Kristiansen


Skolefest

Igen i år var der optræden på skolen. Alle elever havde brugt meget tid og kræfter på, at sætte det hele op, til det store show på skolen torsdag aften, alt var til stede, for at skabe basis for en rigtig god fællesoplevelse for både børn og forældre.

Om formiddagen var der generalprøve for alle der, gerne ville opleve forestillingen og det var der åbenbart mange der gerne ville, for der havde været ca. 50 og til dem var der kaffe og kage (som frivillige forældre havde bagt.)

BH- klasse og til 3. klasse opførte noget om skovens dyr.
4.-5. klasse tog emnet klima op, med gode sparetips.
6.-7. klasse opførte noget om en prinsesse fra fortiden, der kom ind i nutiden.

Efter forestillingen om aftenen var der også kaffe og kage med mere for alle elever og forældre.

Fredag formiddag gik så med oprydning og bortskaffelse af kageresterne. Alle børn hjalp til. 




Se flere billeder under menupunktet Galleri.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

03-02-10 | kl. 21.31 - Opdateret af Kirsten Kristiansen


Børn 2010

Lad jer ikke skræmme af de mange børn i 2009. Vi har plads til mange flere. 



------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

25-01-10 | kl. 14.00 - Opdateret af Kirsten Kristiansen

Aktiv Kvong orienterer

Sponsorløb:
Søndag den 2. august cyklede 30 børn, unge og voksne over 150.000 kr. sammen til første etape af Aktiv Kvongs byggeri.
Vi siger tak til både de hårdtarbejdende cyklister, de engagerede tilskuere og ikke mindst til de mange gavmilde sponsorer fra Kvong og resten af verden.

Fjorden rundt:
Svenne samlede over 4400 kr. sammen på de mange gæt på hans tur rundt om fjorden. Vi siger tak til både Svenne, følgebilen og konkurencedeltagerne.
Se billederne fra begge arrangementer på www.kvong.dk/aktivkvong

Fortsat indsamling:
Nu har vi 635.000 kr. samlet ind og mangler ”kun” 365.000 i den million der er vores mål. I oktober kan du stadig nå at få skattefradrag for et tilskud til byggeriet, ved at henvende dig til Alice Hjørngaard i Andelskassen.

Beløbet er nu oppe på 735.000 kr. idet
Nr. Nebel sparekasse har sponsoreret 50.000 kr.
Lunde-Kvong Andelskasse har sponsoreret 50.000 kr.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

13-01-10 | kl. 22.24 - oprettet af Kirsten Kristiansen.

Snerydning 2010

I år har vi fået valuta for alle pengene på snerydningskontoen.


------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

13-01-10 | kl. 22.24 - oprettet af Kirsten Kristiansen.

Byggegrunde

Der har mange år været ønske om byggemodning af grundene på Hjørngårdsvej.

Varde kommune har nu planlagt at byggemodne 5 af dem. 

Det vil glæde os at der igen kan komme gang i  byggeriet. 



------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

03-12-09 | kl. 21.31 - Oprettet af Kirsten Kristiansen

 

Babyboom i Kvong

TVSYD var forbi i Kvong d. 3. december og afdække befolkningstilvæksten i sognet.

Se klippet her >>

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------